
Vær med til at skabe et fælles kunsthåndværk af gamle tekstiler med BLAU
Har du lyst til at være med, når gamle tekstiler bliver til et stort fælles kunsthåndværk?
Vær med til at skabe et fælles kunsthåndværk af gamle tekstiler med BLAU
Har du lyst til at være med, når gamle tekstiler bliver til et stort fælles kunsthåndværk? Tekstilkunstnerne BLAU besøger Laboratoriet på RessourceCenter Vejle og inviterer dig med ind i arbejdet med et nyt værk skabt af genbrugs- og overskudstekstiler.
Dato: Onsdag den 16. september, kl. 10.00 – 18.00 og onsdag den 23. september kl. 10.00 – 21.00
Kom, når det passer dig: Workshoppen er åben i hele tidsrummet. Du behøver derfor ikke være med fra start til slut, men kan kigge forbi, blive så længe du har lyst, og deltage på det niveau, der passer dig.
Sted: Laboratoriet på RessourceCenter Vejle
BLAU består af Sofie Næraa og Rikke Valsgaard Lassen. De arbejder med tekstilkunst, broderi, tekstiltryk og syteknikker og viser, hvordan tekstiler, der ellers kunne være endt som affald, kan få nyt liv som kunst.
Du deltager aktivt i arbejdet og er med til at skabe værket sammen med BLAU. Du kan for eksempel sy, brodere eller personliggøre enkelte dele af værket. Du kan også arbejde med dit eget projekt i det åbne værksted og få inspiration til, hvordan du kan bruge genbrugstekstiler på nye måder.
Workshoppen skal give gamle tekstiler nyt liv. Sammen bruger vi materialerne på nye måder, forlænger deres levetid og skaber noget, som flere kan være en del af. Du behøver ikke have erfaring med syning eller kreative projekter for at være med.
Læs mere om BLAU her: https://blautekstilkunst.dk

Sofie Næraa og Rikke Valsgaard Lassen står bag BLAU