Parkering og adgangsforhold til Borgerservice i Vejle
Få overblik over parkering og adgangsforhold til Borgerservice ved Skolegade 1 i Vejle, før du skal afsted. Du kan se, hvor du finder gæsteparkering, hvor handicapparkeringspladserne ligger, og hvordan du kommer ind i bygningen via rampe og elevator.
Her kan du parkere bilen, når du besøger Borgerservice
Gæsteparkering
Du kan parkere bilen tæt på indgangen til Borgerservice. Der er parkeringspladser til besøgende i Borgerservice eller med andre ærinder i administrationsbygningen i Skolegade 1 på den store parkeringsplads ved Skolegade 1.
Gæsteparkeringspladserne er længst oppe mod indgangen. Tjek altid parkeringsreglerne på skiltene på pladsen.
Handicapparkering
Der er flere handicapparkeringspladser på parkeringspladsen ved Skolegade 1 i Vejle, der er den tætteste parkering på Borgerservice.
Se altid skiltning på pladsen for gældende parkeringsregler
Adgangsforhold
Rampe og elevator
Fra Byparken og parkeringspladsen i Skolegade er der adgang til hovedindgang til Borgerservice og administrationsbygningen via en rampe. Der er elevator fra receptionsområdet op til ekspeditionsområdet i Borgerservice.
Handicapvenligt toilet
I tilknytning til receptionsområdet i foyeren er der et handicapvenligt toilet med dørautomatik og niveaufri adgang. Der er skilt ved toilettet.