Anmod om beboerforespørgsel

Du kan få oplyst antal personer, der er registreret på en adresse, hvis du selv er ejer af eller lejer på adressen.

Hvis du ønsker at få oplyst antallet af personer, der er registreret på din adresse, kan du lave en beboerforespørgsel. For at lave en beboerforespørgsel kræver det at du selv er ejer af eller lejer på adressen.

Til forespørgslen skal du oplyse, hvilken adresse du ønsker at få oplyst antal registrerede personer på.

Det koster 97 kr. (2025) at lave en beboerforespørgsel.

Forespørgslen afsluttes med en kvittering. Kvitteringen indeholder resultatet af din forespørgsel og leveres i din digitale postkasse. Du kan desuden udskrive kvitteringen.