start på hovedindhold

Anmod om beboerforespørgsel

Du kan få oplyst antal personer, der er registreret på en adresse, hvis du selv er ejer af eller lejer på adressen.

Hvis du ønsker at få oplyst antallet af personer, der er registreret på din adresse, kan du lave en beboerforespørgsel. For at lave en beboerforespørgsel kræver det at du selv er ejer af eller lejer på adressen.

Til forespørgslen skal du oplyse, hvilken adresse du ønsker at få oplyst antal registrerede personer på.

Det er gratis at lave en beboerforespørgsel.

Ansøgning for ejere

Ejere på adressen skal søge digitalt. 

Når du afslutter forespørgslen modtager du en kvittering i din digitale postkasse. Kvitteringen indeholder resultatet af din forespørgsel. Du kan desuden udskrive kvitteringen.

Har du ikke MitID?

Hvis du ikke har MitID, skal du kontakte Borgerservice.

Ansøgning for lejere

Hvis du er lejer skal du kontakte Borgerservice for at få lavet en beboerforespørgsel.

Kontakt os