Når du har fået MitID
Her kan du finde svar på mange spørgsmål om MitID, f.eks. hvad du skal gøre, hvis du har glemt kode eller brugernavn, fået ny telefon eller mistet den.
Ofte stillede spørgsmål om MitID
Har du ikke længere en MitID app på din telefon, fordi du fx har fået ny telefon/tablet, skal du aktivere en ny MitID app.
Der findes 3 måder at aktivere din MitID app på:
- Du kan kopiere din MitID app til en ny telefon eller tablet
- Du kan scanne dit pas eller udenlandske ID-kort i MitID appen på den nye telefon eller tablet
- Du kan få udleveret en aktiveringskode fra din kommunes borgerservice og herefter indtaste den i MitID appen på den nye telefon eller tablet.
Du kan læse mere på MitID.dk:
Hvis du mister din telefon eller tablet med MitID appen på, skal du straks spærre MitID appen, som er tilknyttet telefonen eller tabletten. Du kan spærre en MitID app på 5 måder:
Læs mere om, hvordan du spærrer din MitID app på MitID.dk:
MitID i reserve
Det er en god idé at have MitID flere steder, fx både på din mobil og tablet. Så har du altid en reserve, og du kan stadig kan godkende med MitID, selvom du mister din mobil eller tablet med MitID appen på.
Læs mere om, hvordan du kan have MitID i reserve på MitID.dk:
Hav et MitID i reserveHar du glemt dit bruger-ID, har du 2 muligheder for at finde det igen:
- I MitID appen ved at følge disse trin:
- Tryk på menuen i øverste højre hjørne
- Tryk på 'Profil' og derefter 'Bruger-ID' i menuen
- Bekræft din identitet ved at scanne dit pas og ansigt Sådan scanner du dit pas i MitID appen
- Nu kan du se dit bruger-ID.
- Gennem MitID supporten
- MitID supporten kan oplyse dig om dit bruger-ID telefonisk. Du skal først identificere dig i telefonen ved at oplyse pas- eller kørekortnummer samt besvare nogle spørgsmål fra CPR-registeret. Herefter vil du få oplyst dit bruger-ID.
Har du glemt din PIN-kode, er din MitID app blevet midlertidigt spærret, eller vil du skifte din PIN-kode, skal du lave en ny.
Læs mere om, hvordan du laver en ny PIN-kode til din MitID app på MitID.dk:
Har du glemt din adgangskode, er din adgangskode blevet spærret eller vil du skifte din adgangskode, skal du lave en ny.
Læs mere om, hvordan du laver en ny adgangskode til din MitID kodeviser eller kodeoplæser på MitID.dk:
Lav ny adgangskode til din kodeviser eller kodeoplæser på MitID.dk
Mistet MitID kodeviser
Du kan bestille en ny MitID kodeviser på 2 måder:
- På MitID.dk
- Ved at møde op i Borgerservice
Bemærk, at de første tre MitID kodevisere, du bestiller, er gratis. Efter de tre gratis kodevisere koster en kodeviser 41,76 kroner. Bemærk, at du kun have 1 i brug ad gangen.
Læs mere om, hvordan du bestiller en ny kodeviser på MitID.dk:
Mistet MitID kodeoplæser
Du kan bestille en ny MitID kodeoplæser på 2 måder:
- På MitID.dk
- Ved at møde op i Borgerservice.
Bemærk, at de første tre MitID kodeoplæsere, du bestiller, er gratis. Efter de tre gratis kodeoplæsere koster en 293,78 kroner. Bemærk, at du kan kun have 1 i brug ad gangen.
Læs mere om, hvordan du bestiller en ny kodeviser på MitID.dk:
Bestil en ny MitID kodeoplæser
Mistet MitID chip
Du kan bestille en ny MitID chip på MitID.dk.
Bemærk, at MitID chippen koster 143,60 kroner. Du kan kun have 1 i brug ad gangen.
Læs mere om, hvordan du bestiller en ny chip på MitID.dk:
Du må gerne hjælpe andre med at få MitID og bruge det – du kan fx låne din telefon ud i forbindelse med oprettelse af MitID. Du må også gerne hjælpe andre med at bruge MitID.
Læs mere om, hvordan man må give og modtage hjælp til MitID på MitID.dk:
Det skal være muligt at være borger i Danmark uden at have MitID. På trods af, at Folketinget har besluttet, at borgere i højere grad skal have mulighed for at betjene sig selv på internettet ved hjælp af MitID, kan der kan være flere årsager til, at en borger ikke kan få udstedt MitID.
Danske offentlige myndigheder har pligt til at give borgere uden MitID adgang til samtlige offentlige services. Borgere uden MitID kan derfor foretage de samme handlinger, ansøgninger og registreringer på lige fod med borgere, som har MitID.
Som tommelfingerregel har du som borger altid mulighed for at bede en offentlig myndighed om at få adgang til en service uden brug af MitID. Så selvom mange offentlige tjenester i dag kræver, at du som borger logger ind med MitID, kan du faktisk foretage de samme handlinger og anmodninger uden brug af MitID.
Hvilke muligheder har jeg?
Skal du foretage ændringer i dine personforhold, fx adresseskift, søge boligstøtte eller bestille feriepenge, kan du møde fysisk op i borgerservice og udfylde de relevante blanketter. Husk at bestille tid.
Mange tjenester kan også tilgås online uden brug af MitID. Har du, fx af din praktiserende læge, fået en henvisning til en speciallæge, kan du lave opslag på behandlere på Sundhed.dk uden at logge på med MitID.
Som studerende kan du foretage uddannelsesvalg på optagelse.dk med og uden brug af MitID. Har du behov for at tilgå fx dine sundhedsoplysninger, kan du kontakte det pågældende sygehus eller egen læge.
Du har også mulighed for at give en pårørende fuldmagt til at handle på dine vegne. Det gør du via Digital Fuldmagt-ordningen, der giver adgang til mange offentlige selvbetjeninger. Din pårørende skal bruge sit eget MitID. Hvis der er tale om fuldmagt til ikke-offentlige selvbetjeninger – fx din netbank – skal du kontakte virksomheden direkte.
MitID er personligt, og det er vigtigt, at du passer godt på det. Følg derfor disse råd:
- Vælg et unikt bruger‑ID og et stærkt kodeord til dit MitID
- Del aldrig dine koder til MitID med andre
- Udlever aldrig din MitID app, kodeviser, kodeoplæser eller chip til andre
- Godkend aldrig med MitID på baggrund af et opkald, e-mail eller besøg fra nogen, som udgiver sig for at være fra din bank, fra supporten eller noget helt tredje. Du vil aldrig blive kontaktet på den måde.
- Læs altid, hvad du er ved at godkende med MitID. Hvis anmodningen ikke svarer til det, du ønsker at gøre, eller hvis du ikke selv har startet den, så lad være med at godkende.
Der kan være flere situationer, hvor det er en fordel at have en ekstra bruger i en andens MitID app. Det kan for eksempel være relevant i en husstand, hvor man har en fælles tablet, eller i forbindelse med rejser, hvor man kan miste sin telefon, løbe tør for strøm eller af andre grunde ikke have adgang til sin egen MitID app. Med denne funktion kan du stadigvæk bruge MitID, som du plejer – bare fra en andens telefon eller tablet.
Flere brugere kan være tilknyttet den samme MitID app på en telefon/tablet, og hver bruger har sit eget bruger-ID og sin egen PIN-kode. Det gør det muligt at bruge MitID på en tryg og sikker måde.
Læs mere om, hvordan I tilføjer flere brugere på samme MitID app på MitID.dk:
Kontakt Borgerservice - MitID
Du kan altid ringe til i os i åbningstiden.
| Mandag | 11:00 - 15:00 |
|---|---|
| Tirsdag | 11:00 - 15:00 |
| Onsdag | 08:00 - 12:00 |
| Torsdag | 11:00 - 15:00 |
| Fredag | 08:00 - 12:00 |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |
Har du brug for hjælp i Borgerservice, skal du huske at bestille en tid inden du møder op. Vi lukker kl. 15 følgende tirsdage i 2026: 31. marts, 6. juli, 13. juli, 20. juli, 27. juli, 3. august, 10. august og 17. august
| Mandag | 11:00 - 15:00 |
|---|---|
| Tirsdag | 11:00 - 17:00 |
| Onsdag | 08:00 - 12:00 |
| Torsdag | 11:00 - 17:00 |
| Fredag | 08:00 - 12:00 |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |
| Uge 42, 14. okt. |
|---|
| 11:00 - 15:00 |
| Ifm. jul, 23. dec. |
| 11:00 - 15:00 |
| Uge 7, 10. feb. |
| 11:00 - 15:00 |
| Ifm. påske, 31. mar. |
| 11:00 - 15:00 |
Brug Digital Post, hvis du sender personlige oplysninger (som fx CPR nr.)
Ring til os
Du kan altid ringe til i os i åbningstiden.
| Mandag | 11:00 - 15:00 |
|---|---|
| Tirsdag | 11:00 - 15:00 |
| Onsdag | 08:00 - 12:00 |
| Torsdag | 11:00 - 15:00 |
| Fredag | 08:00 - 12:00 |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |
Bestil tid
Har du brug for hjælp i Borgerservice, skal du huske at bestille en tid inden du møder op. Vi lukker kl. 15 følgende tirsdage i 2026: 31. marts, 6. juli, 13. juli, 20. juli, 27. juli, 3. august, 10. august og 17. august
| Mandag | 11:00 - 15:00 |
|---|---|
| Tirsdag | 11:00 - 17:00 |
| Onsdag | 08:00 - 12:00 |
| Torsdag | 11:00 - 17:00 |
| Fredag | 08:00 - 12:00 |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |
| Uge 42, 14. okt. |
|---|
| 11:00 - 15:00 |
| Ifm. jul, 23. dec. |
| 11:00 - 15:00 |
| Uge 7, 10. feb. |
| 11:00 - 15:00 |
| Ifm. påske, 31. mar. |
| 11:00 - 15:00 |
Send sikker mail
Brug Digital Post, hvis du sender personlige oplysninger (som fx CPR nr.)