Aktivitetshus Kastaniehaven
Velkommen i Aktivitetshuset Kastaniehaven
Aktivitetshuset Kastaniehaven i Give er et stort og dejligt hus med masser af plads til aktivitet, samvær og gode oplevelser. Her mødes seniorer og andre aktive borgere til hyggelige stunder, kreative sysler og motion i et åbent og imødekommende fællesskab.
Hos os kan du deltage i mange forskellige aktiviteter f.eks. trædrejerværksted, strikkecafé, kortklub og selvtræning. I vores selvtræningsområde kan du holde kroppen i gang i dit eget tempo.
Kastaniehaven er et hus med højt til loftet. Vi ønsker, at seniorer i lokalområdet, der mangler lokaler eller gerne vil starte noget nyt, skal føle sig velkomne. Har du en idé til en aktivitet eller lyst til at starte et hold, hjælper vi dig gerne i gang.
Hos os handler det ikke kun om aktiviteter, men også om fællesskab, grin og gode samtaler. Alle er velkomne på Kastaniehaven. Her er plads til både mennesker, ideer og masser af livsglæde.
Hvad kan du blandt andet opleve hos os?
- Trædrejerværksted
- Strikkecaféer
- Træn dig stærk
- Selvtræning
- Keramikhold
- Linedance hold
- Havedamerne
- Handymænd
- Spil
- Patchwork
- Spisefællesskaber
Har du en idé til en aktivitet eller et nyt fællesskab, så er du altid velkommen til at kontakte os. Vi hjælper dig gerne i gang, så din idé kan blive til virkelighed.