Egetoft Trænings- og Aktivitetscenter

Egetoft Trænings- og Aktivitetscenter - fællesskab, bevægelse og livsglæde

På Egetoft Trænings- og Aktivitetscenter mødes man til gode oplevelser, samvær og et aktivt seniorliv i hyggelige omgivelser. Her kan du deltage i mere end 20 aktiviteter, der spænder fra kreative sysler som sy, væv, smykke- og trædrejerværksted, til træning i fitness, yoga, cykel- og gå klub, eller spil som billard og bridge. 

Fællesskabet er i centrum – i mande- og kvindeklubber, på madlavningshold eller i kurser, hvor du kan blive dygtigere til engelsk eller IT. Med 25 aktiviteter og 110 frivillige er der altid liv og støtte til alle aktiviteter. 

Og naturligvis er der tid til hygge i cafeen: kaffe med hjemmebagt kage fra husets køkken nydes sammen med snak og latter. 

Hos Egetoft er alle velkomne – uanset om du kommer for motion, kreativitet eller fællesskab. Her mødes vi om det, der betyder mest: livsglæde, nærvær og sammenhold. 

Aktiviteter

  • Trædrejerværksted 
  • Knipling 
  • Smykkehold 
  • Lykønskningskort 
  • Egtvedpigerne 
  • Patchwork 
  • Strikkecafe 
  • Mother Theresa strikkeklub 
  • Vævning 
  • Mandeklub  
  • Quindeklub 
  • Spisefællesskab 
  • Litteraturgruppe 
  • Læsegruppe 
  • Sang 
  • Bridge 
  • Billard 
  • Engelsk 
  • Gymnastik 
  • Cykelhold 
  • Travetur 
  • Træningshold 
  • Yoga 
  • Stolegymnastik 
  • Ryghold 

Kontakt os og besøg os