
Steen Blichers Aktivitetshus
Velkommen til Steen Blichers Aktivitetshus i Bredsten
Velkommen til Steen Blichers Aktivitetshus i Bredsten. Aktivitetshuset er et levende og imødekommende samlingssted for seniorer og andre aktive borgere. Her mødes vi til hyggelige stunder, motion og samvær i et åbent og inkluderende fællesskab, hvor alle føler sig velkomne.
I vores hyggelige café kan du bestille et måltid, som kan nydes i huset i godt selskab. Et perfekt afbræk mellem dagens aktiviteter.
I Steen Blichers Aktivitetshus handler det ikke kun om aktiviteter, men også om fællesskab, livsglæde og gode oplevelser i hverdagen.
Her er plads til alle, og alle er hjerteligt velkomne.
Hvad kan du blandt andet opleve hos os?
- Yoga for alle
- Stolegymnastik
- Sy- og strikkecafe
- Bridge & Whist (Bredsten-Balle Aktivitetscenter)
- Vi synger sammen (Bredsten-Balle Aktivitetscenter)
- Brætspilscafé
- Indendørs og udendørs krolf
- Dart
- Træn dig stærk
- Herreklub
- Billard
- Filmaftener (under etablering)
- Madklub (Under etablering)
- Haveholdet
- Kvindeklub (under etablering)
- Pårørendeklub (under etablering)
Har du en idé til en aktivitet eller et nyt fællesskab, så er du altid velkommen til at kontakte os. Vi hjælper dig gerne i gang, så din idé kan blive til virkelighed.