Jurist med særligt fokus på fast ejendom til JURA, Vejle Kommune

Vil du være med til at udvikle Vejle Kommune? Brænder du for at arbejde med juraen i et barselsvikariat med særligt fokus på fast ejendom, og evner du både overblikket og at have styr på detaljen?
Kan du se dig selv i ovenstående, så kan du blive vores kommende kollega i JURA i en tidsbegrænset stilling på 1½ år.
Om jobbet
I Vejle Kommune går det godt. Vi har i Vejle Kommune fokus på at udvikle vores opgaveløsning, og vi arbejder hele tiden på at blive bedre og mere effektive til at løse vores opgaver.
JURA har en central rolle i kommunens opgaveløsning. Vi understøtter organisationen med juridisk bistand, herunder til borgmester, Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byråd.
Som jurist i JURA bliver du en integreret del af afdelingens daglige arbejde, og du får en bred juridisk opgaveportefølje, med et særligt fokus på fast ejendom. Arbejdsopgaverne omfatter bl.a. ekspedition af mindre handler, kompensation for ekstrafundering ved salg af kommunale parcelhusgrunde, etablering af tekniske anlæg og placering af ledningsanlæg på kommunal jord med forhandling af vilkår og erstatningssummer med forsyningsselskaberne samt samarbejder med Boligadministrationen om leje- og forpagtningsaftaler.
Du følger sagerne fra start til slut. Herudover vil du indgå i den almindelige opgavefordeling i afdelingen.
Du vil indgå i et spændende juridisk miljø med en uformel omgangstone, højt til loftet og et godt kollegaskab, hvor den ene dag sjældent ligner den næste.
Stillingen er placeret i JURA med reference til den juridiske chef. Stillingen er en tidsbegrænset stilling på 1½ år på fuld tid. Arbejdsstedet er Vejle Kommune, Skolegade i Vejle.
Om os
Stillingen er placeret i JURA, der som en central stabsfunktion understøtter både den administrative og politiske ledelse.
JURA’s opgaver er bl.a.:
- Køb og salg af fast ejendom og større udviklingsprojekter.
- Juridisk bistand til borgmester, kommunaldirektør, stabe, forvaltninger og andre afdelinger i Vejle Kommune.
- Sekretariatsbetjening af Byråd, Økonomi- og Erhvervsudvalget, Huslejenævnet, Beboerklagenævnet samt Hegnssynet, Handicaprådet og Integrationsrådet.
- Administrativt ansvar for gennemførelse af folketingsvalg, kommunalvalg mv.
- Indgåelse af kontrakter, responderende virksomhed, kommunal- og forvaltningsretlige problemstillinger og meget andet.
Du bliver en del af et team bestående af 12 medarbejdere, hvoraf 8 er jurister. Vi er stolte af vores arbejdsplads og værdsætter alle den gode stemning på kontoret med en uformel omgangstone. Vi har mange udfordrende og spændende opgaver, et godt arbejdsmiljø, fleksordning, mulighed for hjemmearbejde og gode muligheder for udvikling og relevant efteruddannelse.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne i Ny løn. Tiltrædelse snarest muligt.
Ansøgningsfrist
4. januar 2026.
Samtaler forventes afholdt
Vi har ansættelsessamtaler i uge 2 og 3.
Har du lyst til at vide mere?
Flere oplysninger om stillingen kan fås hos juridisk chef Michael Hein Petersen på tlf. 21 31 84 75.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.