Uddannelsesvejleder søges til Vejle Kommunes grundskoler

”Vi lykkes, når vi skaber ro om den unges uddannelsesvalg og støtter den unge i at træffe beslutning om uddannelse og job på et oplyst grundlag. Sammen understøtter vi en god overgang til uddannelse, og derved bidrager til, at de unge får en ungdomsuddannelse.”
Lyder overstående tiltalende og har du høje forventninger til eleverne og de unge?
Ser du deres mangfoldighed og potentialer som en styrke for et arbejdsmarked, hvor der er brug for alle? Kan du nikke genkendende til dette, så søg endelig stillingen.
Grundet opnormering søger Uddannelsesvejledningen i Vejle Kommune en uddannelsesvejleder til en fast stilling på 37 timer pr. uge med tiltrædelse 1. marts 2026.
Du vil tiltræde midt i skoleåret og derfor vil dine opgaver frem mod sommerferien både give mulighed for følordning samt timer koncentreret om Uddannelse og job på mellemtrinnet og du vil skulle løse andre vejledningsrelaterede opgaver.
Du indgår på lige fod med de 11 andre vejledere i grundskoleteamet, når vi planlægger skoleåret 2026/2027 og vil i den forbindelse få tildelt skoler, hvor du varetager vejledningsopgaver og undervisning.
Om jobbet
Stillingen indeholder primært undervisning i fastlagte temaer for 4.-6. klasse, og vejledning i 8. -10. klasse (kollektivt og i grupper samt individuelt for elever der er i målgruppen) inden for almenområdet.
Vi forventer af dig
- At du har interesse for at undervise og vejlede i klasserummet for 4-9. klasse samt være faciliterende i gruppevejledninger 8.-10.klasse.
- At du ser elever/de unge og hjælper dem til at afklare nye veje og muligheder ved at stille relevante spørgsmål
- At du kan understøtte drømme og arbejde med delmål i alle faser af karrielæringen, så du som vejleder faciliterer og brobygger mod job og uddannelse.
- At du har en relevant uddannelse, derudover gerne en vejledningsfaglig baggrund, evt. med diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning. Hvis du ikke har uddannelsen, skal du være indstillet på at tage den.
- At du trives i tværfagligt samarbejde med relevante samarbejdspartnere og arbejder selvstændigt, struktureret og tilrettelægger dit arbejde i en omskiftelig hverdag.
- At du kan bygge bro mellem viden og virkelighed og hjælpe elever/de unge med at tjekke nye fællesskaber ud.
- At du er indstillet på at have en arbejdsuge fordelt på flere lokaliteter. Da der må forventes en del kørsel, vil kørekort og egen bil være et krav.
- At du har gode kommunikative kompetencer og er indstillet på skriftligt og administrativt arbejde i forhold til journaliseringssystemet Uno og diverse digitale platforme.
- Du er i stand til at guide de unge gennem krav og regler og støtte hele vejen
Om os
UU Vejle er organiseret i to teams – Grundskoleteamet og Team Ung. På den måde sikrer vi målrettet vejledning til både elever i grundskolen og unge under 25 år.
Grundskoleteamet hvor stillingen er placeret, vejleder elever kollektivt i klasser og i grupper i 7.-10. klasse (almen og specialområdet). Elever, der har behov for en særlig skole- og vejledningsindsats tilbydes desuden individuel vejledning. Teamet varetager også uddannelse og job undervisning på 4.-6. årgang. Derudover følger vejlederne eleverne i overgangen til ungdomsuddannelse.
Vi tilbyder dig
- En spændende arbejdsplads, hvor du bliver en del af et professionelt fællesskab.
- Du vil blive hjulpet godt i gang af vejledere og ledelse.
- Du bliver en del af et team med engagerede og fagligt kompetente kollegaer.
- Et super spændende job i et tværfagligt miljø, hvor vi spiller hinanden gode.
- Fleksibilitet og selvstændighed i hverdagen.
- Vejle kommune har udarbejdet en sammenhængende plan for de vejledningsaktiviteter der primært knytter sig til 8.,9. og 10 årgang.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne i Ny løn. Stillingen er som udgangspunkt på fuldtid.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er 15. januar 2026.
Samtaler forventes afholdt
Samtaler afholdes den 26. januar 2026.
Har du lyst til at vide mere?
Har du brug for yderligere oplysninger om UU i Vejle, vil vi opfordre dig til undersøge dette link:
Du er velkommen til at kontakte konstitueret leder Uffe Carlsen på uffca@vejle.dk, eller souschef Mona Jeppesen på mojep@vejle.dk, hvis du har spørgsmål til jobbet.
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.