Receptionist til Teknik og Miljø i Vejle kommune

Er din velkomst lige så åben, som dit overblik er skarpt? Kan du tænke udefra og ind, finde gode løsninger og spille dine kolleger gode? Så kan du meget vel være vores nye kollega i receptionen i Teknik og Miljø.
Om jobbet
Som receptionist bliver du en central del af Teknik og Miljø, hvor receptionen er ansigtet udadtil og et vigtigt omdrejningspunkt for service til borgere, samarbejdspartnere og kolleger i huset.
I receptionen er der en række kerneopgaver, men derudover lander der også andre opgaver, der er med til at gøre dagen anderledes. Nogle af disse opgaver vil ikke altid opleves som klassiske receptionsopgaver, men de er vigtige for, at organisationen som helhed fungerer smidigt og effektivt. Opgaverne bidrager til at understøtte og spille andre afdelinger gode – og kræver, at receptionen kan tænke helhedsorienteret.
Vi forventer derfor, at du ikke blot løser opgaverne, men også bidrager aktivt til at udvikle dem: ser muligheder for smartere arbejdsgange, bidrager med idéer til forbedringer og er med til at vurdere, hvor opgaver giver værdi.
Receptionen er hjertet i huset, og vi sætter stor pris på smil, imødekommenhed og et godt kollegaskab – både internt i receptionen og på tværs af organisationen.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Modtagelse og servicering af borgere og samarbejdspartnere
- Telefonbetjening
- Intern servicering
- Håndtering af indgående post og mail
- Administration af forskellige tilladelser
- Betjening af Sydtrafiks kunder
- Administration af øvrige opgaver, der er forankret i receptionen
Udover disse kerneopgaver vil du skulle varetage andre forefaldende opgaver, som løbende kan opstå, og som kræver overblik, fleksibilitet og lyst til at bidrage dér, hvor behovet er.
Vi tilbyder dig
- En afvekslende hverdag i en spændende og udviklingsorienteret forvaltning
- Et bredt og lærerigt indblik i forvaltningens mangeartede opgaver
- Daglig kontakt med mange mennesker og et stort netværk i huset
- Et tæt samarbejde med to kolleger i receptionen
Vi forventer af dig
- At du er ekstraordinært serviceminded
- At du er mødestabil og fleksibel
- At du kan arbejde selvstændigt og samtidig trives i samarbejde
- At du trives i et miljø med skiftende tempo og kan bevare overblik og ro
- At du følger opgaver til dørs og tager ansvar
- At du er proaktiv og bidrager med idéer til forbedringer
- At du er lærenem og nysgerrig
- At du har erfaring med Microsoft Office-programmer
Om dig
Vi søger dig, der har erfaring som receptionist og brænder for faget. Du kender værdien af et højt serviceniveau og ved, at god service ikke blot handler om at sige ”farvel og ha’ en god dag”, men om at være på forkant og levere situationsbestemt service – med vilje.
Du finder naturlig glæde i at give borgere, samarbejdspartnere og kolleger en professionel og imødekommende oplevelse. Samtidig sætter du en ære i at løse både store og små opgaver med ordentlighed og engagement. Du forstår, at Teknik og Miljø hviler på en velfungerende reception – og du har lyst til at være med til både at drive og udvikle den.
Om os
Vejle Kommune har fuld fart på udviklingen. Vi har en befolkningstilgang på ca. 900 borgere om året, nye virksomheder flytter til, og flere boliger skyder op.
Teknik & Miljø er en effektiv forvaltning, der går foran i den strategiske og fysiske udvikling i kommunen. Desuden udvikler vi hele tiden den måde, vi leverer service til borgerne på.
Stabene består af 5 afdelinger med i alt ca. 80 dedikerede medarbejdere, heraf 4 ledere. Du vil opleve kompetente og topmotiverede kolleger, som ser sig selv som afgørende medspillere i forvaltningens ambition om at skabe rammebetingelser, der understøtter den strategiske og fysiske udvikling og drift af Vejle Kommune.
HR er placeret i afdelingen Jura, HR og kommunikation i Stabene. Til afdelingen hører Kommunikation, Jura, HR, Politik, og sekretærer også til. Vi er i alt 20 kolleger i afdelingen og har til huse i den administrative del af Teknik & Miljøforvaltningen på Kirketorvet 22. Stabene består desuden af, Økonomi & Analyse, Kørsel & Controlling samt Den Boligsociale Helhedsplan.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling med 37 timer/ugen.
Stillingen er til besættelse 1. april 2026.
Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne i Ny Løn.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 8. februar 2026. Vi afholder 1. samtale den 16. februar 2026 og 2. samtale den 18. februar 2025.
Har du lyst til at vide mere?
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at ringe til afdelingsleder Helene Sloth på mail helsl@vejle.dk eller tlf. 51350431 (send evt. en sms og aftal et tidspunkt).
Profilanalyse
Vi benytter personprofilanalyse i forbindelse med ansættelsen.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.