Social- og sundhedsassistent til Ringdams Kobbel 163

Vil du skabe trygge rammer for voksne med et udviklingshandicap og stå i spidsen for den sundhedsfaglige praksis? Brænder du for at gøre en forskel for denne målgruppe, har du skarpe sundhedsfaglige kompetencer og trives du i et pædagogisk miljø? Så er det måske dig, vi søger!

Ringdams Kobbel 163 søger en dedikeret social- og sundhedsassistent, der brænder for at kombinere sundhedsfaglige kompetencer med meningsfuldt pædagogisk arbejde. Du får en vigtig rolle i forhold til at sikre, forbedre og følge op på kvaliteten af vores sundhedsfaglige arbejde og samtidig varetage omsorg og trivsel for vores beboere.

Hvem er vi på Ringdams Kobbel 163?

Ringdams Kobbel 163 er en del af Bo-Vejle.

Her bor 11 borgere, som alle har kognitive udfordringer – herunder flere med Downs Syndrom. Borgerne er mellem 30 og 49 år.

Vi har stort fokus på, at støtte borgerne i deres individuelle behov og at skabe en meningsfuld hverdag, som understøttes af faglige tilgange.

Borgerne har behov for struktur for at mestre sin hverdag. Nogle har behov for hjælp og støtte til bad, oprydning, indkøb, madlavning, rengøring, følgeskab mm.

En arbejdsdag på Ringdams Kobbel vil være fyldt med en bred vifte af opgaver, der bidrager til at gøre hver dag alsidig og interessant. I hverdagen har vi blik for at støtte og guide den enkelte borger til selvstændighed i daglige praktiske opgaver og aktiviteter. Vi arbejder målrettet med struktur fx gennem støttesystemer, boardmakers og andre visuelle pædagogiske redskaber. Der forekommer opgaver med personlig pleje.

Om stillingen

Vi søger en kollega, som drives af at forbedre og sikre kvaliteten af vores sundhedsfaglige arbejde og samtidig brænder for at medvirke i det daglige pædagogiske arbejde. Det er væsentligt, at du trives med denne kombination og betragter det som en attraktiv mulighed for at anvende og videreudvikle dine kompetencer med kolleger med pædagogisk baggrund.

Som sundhedsfaglig medarbejder får du en vigtig rolle. Dine hovedopgaver bliver at:

  • Stå i front for den sundhedsfaglige praksis i huset – du får ansvaret for blandt andet oplæring af kolleger i medicinhåndtering, opdatering af instrukser, kvalitetssikring af dokumentation og faglig sparring til kollegerne
  • Være med til at udvikle og optimere sundhedsfaglige rutiner, så vi altid lever op til lovgivning og nyeste anbefalinger
  • Indgå i vagtplanen med skiftende vagter (dag og aften, samt weekendarbejde hver 3. weekend)  
  • Deltage i det pædagogiske arbejde med borgerne – herunder skabe struktur, guide og støtte borgerne i at kunne mestre et så selvstændigt liv som muligt samt at være i samspil med samarbejdspartnere og pårørende

Vi søger dig, der

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent
  • Har en stærk og sikker sundhedsfaglig profil og kan omsætte den i et pædagogisk miljø – du kan lære fra dig og dele din faglighed med andre, som ikke har samme faglige baggrund
  • Er struktureret, ansvarlig og god til at samarbejde
  • Er indstillet på at arbejde med dig selv og reflektere over egen praksis
  • Har mod på at være med til at udvikle nye rammer og procedurer

Vi tilbyder

  • Et godt arbejdsmiljø
  • En stabil og hjælpsom personalegruppe
  • En faglig velfunderet arbejdsplads
  • En unik borgergruppe

I Bo-Vejle arbejder vi ud fra vores kerneopgave, som er at understøtte et værdigt liv på egne præmisser for den enkelte borger. Et værdigt liv på egne præmisser er først og fremmest et liv med selvbestemmelse, hvor borgerne træffer sine egne valg. Det er også et liv, hvor borgerne selv definerer, hvad en meningsfuld tilværelse handler om. Og det er et liv med selvhjulpenhed, hvor borgeren med tilpas støtte kan mestre mest muligt selv. Derfor er vores udgangspunkt altid med øje for borgerens ønsker.

For at du skal føle dig godt tilpas, har vi et introduktionsprogram, der er designet til at hjælpe dig med at blive fortrolig med vores arbejdsprocesser og kultur. Det er vigtigt for os, at vi sikrer, at du bliver klædt bedst muligt på til opgaverne.

Ansøgningsfrist den 12. februar 2026

Samtaler afvikles den 19. februar 2026

Vi indhenter straffeattest.

Henvendelse kan ske til afdelingsleder Rikke Gylling Jensen rigje@vejle.dk eller ved telefonisk henvendelse på mobil 2134 2867. I perioden fra 16.1-27.1 er jeg ikke at træffe grundet ferieafvikling.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu