Tilkaldevikar til den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse på CSV

Vi søger en tilkaldevikar til vores stu. Vi søger dig, som har lyst og mod på at arbejde med unge med særlige behov – og som er stabil, samarbejdsdygtig og struktureret.

Hvis det er dig, så læs videre her.

Om jobbet

Vi har brug for dig, når vores faste personale er på kursus, har ferie, er sygemeldt eller andet. Der kan i nogle uger være mange timer, i andre uger få timer.

De tidspunkter, hvor vi på forhånd ved, at vi mangler personale, laver vi aftale med dig, så du ved, hvornår du skal på arbejde.

Ved akut fravær / sygdom ringer vi til dig om morgenen mellem 7.30 og 8.00 og fortæller, hvad vi gerne vil have dækket af opgaver.

Det faste personale hjælper dig og fortæller, hvad du skal løse af opgaver.

Arbejdstiden ligger mellem 7.30 og 16.00.

Opgaverne er både praktiske, hjælp til personlig hygiejne, støtte i undervisning, aktiviteter udendørs og ude af huset m.m. Vi forventer, at du har fysik til løft, forflytninger, gåture, svømning m.m.

Om os

Stu er en 3-årig ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, der ikke kan følge en ordinær ungdomsuddannelse

CSV står for Center for Specialundervisning for Unge og Voksne. CSV ligger på to matrikler med hovedmatrikel på Solsikkevej 6 i Vejle tæt ved både natur og byen. Der er ca. 65 ansatte på CSV fordelt på lærere, konsulenter, pædagoger, pædagogiske assistenter, teknisk-administrativt personale samt ansatte på særlige vilkår.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst. Der er tale om et varierende timeantal og arbejdstiden vil ligge mellem 07.30 – 16.00.

Ansøgningsfrist

Vi skal have din ansøgning senest den 27. februar 2026. Hvis du matcher ovenstående, vil du blive kontaktet for en kort samtale, hvor vi afstemmer vores forventninger.

Har du lyst til at vide mere?

Kontakt Jesper Bøgild Langsted på tlf. 7681 5555 eller læs på vores hjemmeside

https://csv.vejle.dk/saerligt-tilrettelagt-ungdomsuddannelse-stu/

Attester

Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu