Plejecenter Rosengården søger aktivitetsmedarbejder til vores åbne Aktivitetshus ”Solstrålen”

Unik mulighed – en yderst sjælden stilling bliver mulig at søge nu.
Banker dit omsorgshjerte for vores ældre borgere?
Og ønsker du at arbejde aktivt med at bekæmpe ensomhed og ikke mindst øge samarbejdet med vores lokalsamfund, alle vores frivillige – vores eftermiddagsengle (ungarbejdere) – og ikke mindst med de borgere det drejer sig om – beboerne på Rosengården og deres pårørende - så læs videre …
Et unikt og inspirerende arbejdsfællesskab venter på dig hos os på Plejecenter Rosengården. Her arbejder vi med hjertet og sætter en ære i at skabe rammer; hvor livsglæde, kvalitet og omsorg går hånd i hånd med vores værdier. Vi søger nu en aktivitetsmedarbejder, som sammen med Pernille kan være en aktiv spiller ind i aktiviteterne på Rosengården. (Du har sikkert set Pernille på vores Facebook-side......, hvis ikke, kan du møde hende og se mere om Rosengården på linket her).
Stillingen, som aktivitetsmedarbejder, er som udgangspunkt i dagvagt. Der er enkelte weekendarrangementer du forventes at skulle deltage i – det vil være ca. 10 om året enten lørdag eller søndag. Ellers vil dine opgaver primært ligge i tidsrummet kl. 09.30 til 17.00. Vi arbejder i øjeblikket med frisættelse også af vores daglige aktiviteter. Der er lige nu to daglige aktiviteter, kl. 10.00 og kl. 14.00, men vi forventer, at du vil være til at sætte dit præg på måske en eller to ugentlige aktiviteter, som ligger uden for dette tidsrum og dermed giver mulighed for, at andre beboere kan deltage. Du tilbydes 30 timer om ugen i et team, hvor Pernille vil være den bærende koordinator sammen med dig – men hvor også et tæt samarbejde med kolleger, pårørende, frivillige og vores lokalbefolkning i Vinding spiller en stor rolle.
Vi prioriterer selvstændighed og samarbejde og foretrækker, hvis du på den ene eller anden måde har erfaring med at arbejde med ældre borgere.
Faglig udvikling og frisættelse
Vi tror på, at din faglige udvikling er nøglen til både din og vores succes. Derfor tilbyder vi løbende kompetenceudvikling, sparring og mulighed for at tage ansvar i opgaveløsningen. Vi arbejder målrettet med frisættelse, så du får indflydelse på dit arbejde og kan bringe dine egne idéer og løsninger i spil til gavn for beboerne. Hos os er der plads til at vokse – både som fagperson og menneske. Værdig ældrepleje og livskvalitet fra øverste hylde er vores mål - hvorfor vi forventer du har høje faglige ambitioner og vil være med til at gøre forskellen for beboerne i deres hjem på Rosengården.
Ældreloven – Rammen om vores arbejde
Vores arbejde tager udgangspunkt i ældreloven og ikke mindst ældreformen. Vi arbejder aktivt for at skabe en værdig hverdag for vores beboere, hvor omsorg, respekt og selvbestemmelse er grundstenene. Det betyder, at du som aktivitetsmedarbejder får mulighed for at gøre en reel forskel – hver dag. Kom med på rejsen hos os, hvor vi som et af tre plejecentre i Vejle er frisat som et projekt de næste 2 år.
Plejecenter Rosengården støtter op omkring de politiske målsætninger på ældreområdet, der stiler mod en mere værdig og respekteret alderdom. Vi er med til at skabe forandringer, der giver vores ældre en stemme og forbedrer deres livsglæde, og vi håber, at du vil være en del af denne vigtige mission af frisættelse.
Vi leder efter en aktivitetsmedarbejder, der kan bringe noget helt særligt til vores fællesskab:
- Vi har en forventning om, at du besidder personlige og faglige kompetencer, der skaber løsninger sammen med resten af teamet.
- Vi leder efter dig, som har kreative evner og kan danne relationer, dig som vil gå forrest for at bekæmpe ensomhed og øge livsglæde beboerne imellem.
- Du kan arbejde både selvstændigt, opsøgende og tage ansvar.
- Du tager afsæt i personcentreret omsorg, forskellighed og respekten for beboernes behov - og for et langt levet liv forventes set i, hvordan du løser dit arbejde
- Du deler ud af dit overskud af omsorg og empati – udvise ro og tålmodighed og dermed være med til at give beboere nærvær og tryghed
- Du kan kommunikere tydeligt og i øjenhøjde
- Du bidrager positivt ind i arbejdsfællesskabet og er med til at sikre, vi alle trives
Vi tilbyder:
- Næsten helt weekendfri – men når du er her en weekend er det for at være med til en festival – et loppemarked – et åbent hus eller en køretur med veteranerne etc.
- En grundig introduktion af en erfaren kollega – Pernille.
- En arbejdsplads med plads til masser af grin og personlighed.
- Et stærkt fokus på trivsel og et sundt arbejdsmiljø.
- Muligheden for at være med til at forme fremtidens ældrepleje og sætte dit præg på ældrereformen.
- Vi sætter en ære i at tage medansvar for at sikre fremtidens ældreområde; så du skal forvente at tage del i at introducere vores elever til aktivitetsområdet.
Hvorfor vælge os?
På Rosengården er vi optaget af at skabe en god balance imellem fritid og arbejdsliv. Vi tror på, at denne balance understøtter, at du er den bedste udgave af dig selv, når du træder ind i din professionelle rolle, som aktivitetsmedarbejder her hos os. Du vil derfor opleve et tæt samarbejde med vores vagtplanlægger, Frank, som sørger for, at vores medarbejdere opnår denne balance mellem fritid og arbejdsliv.
Vi har et meget lavt sygefravær – det er vi stolte af.
Vores skønne plejecenter ligger i Vinding med 72 store flotte lejligheder og vi har derfor mange ægtepar boende. Rosengården er placeret i de skønneste omgivelser lige ud til skoven, men der er kun ti minutter til motorvejen – hvilket gør det let, skulle du komme længere væk fra. De 72 boliger er fordelt på tre afsnit – Stampmølle, Damgård og Sønderbjerg. Der er dejlige udendørsområder, et lukket stisystem – gårdhaver og altaner.
Ikke mindst lige så vigtigt – er vi er supergode til at fejre stort som småt.
Er du blevet nysgerrig, kan du tjekke os ud på de sociale medier Facebook, Instagram eller på vores hjemmeside www.rosengaarden.vejle.dk. Du er også velkommen til at kontakte Pernille på psaje@vejle.dk
Lyder det som noget for dig? Så tøv ikke med at sende din ansøgning, som vi glæder os til at modtage.
Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 22. marts 2026.
Samtaler forventes afholdt
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende og senest den 25. marts 2026.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til forhandlingsberettiget organisation og lokal løn.
Arbejdstiden er 30 timer om ugen. Stillingen, som aktivitetsmedarbejder, er som udgangspunkt i dagvagt. Der er enkelte weekendarrangementer du forventes at skulle deltage i – det vil være ca. 10 om året enten lørdag eller søndag.
Straffeattest
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse i Senior.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
