start på hovedindhold

Beredskabskonsulent til Vejle Kommune

Vil du være med til at styrke Vejle Kommunes arbejde med beredskab, krisestyring og sikkerhed? Har du analytisk sans, organisatorisk forståelse og stærke samarbejdsevner? Har du et skarpt blik for helhed og koordinering på tværs af den kommunale organisation, beredskabsledelsen og civilsamfundet? Så er du måske vores nye beredskabskonsulent.

Om stillingen

Som beredskabskonsulent skal du bidrage til at skabe sammenhæng og synergi i beredskabsindsatsen på tværs af forvaltninger, samarbejdspartnere og fagområder i Vejle Kommune i tæt samarbejde med Vejle Brandvæsen, civilsamfundsaktører og kommunens administrative ledelse.

Beredskabsindsatsen tager afsæt i Vejle Kommunes overordnede beredskabsplan og har som mål at understøtte en koordineret og fælles krisestyring for hele kommunen. Stillingen er nyoprettet og er placeret i krydsfeltet mellem strategisk rådgivning, organisatorisk udvikling og operationel understøttelse.

Dine primære opgaver

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Kvalitetssikre og have overblik over beredskabsplaner, risikovurderinger, indsatser og organisatoriske snitflader
  • Bidrage til koordinering og videreudvikling af kommunens samlede beredskabs-, sikkerheds- og krisestyringsarbejde på tværs af forvaltninger og samarbejdskommuner i tæt samarbejde med Vejle Brandvæsen
  • Udarbejde analyser, beslutningsoplæg og ledelsesinformation til kommunaldirektøren, direktionen og beredskabsledelsen
  • Rådgive kommunaldirektøren og fagforvaltninger om beredskabsplanlægning, robust drift og krise- og sikkerhedshåndtering – helt ned på driftsniveau
  • Tilrettelægge og facilitere tværgående videndeling, evalueringer og læringsprocesser efter hændelser og øvelser
  • Yde praksisnær sparring og overblik til kommunaldirektøren og den øvrige direktion i konkrete beredskabssituationer
  • Indgå i tværgående ad hoc stabsopgaver

Lokalsamfund, resiliens og kapacitetsopbygning

En vigtig del af stillingen er at bidrage til at styrke beredskab, sikkerhed og kapacitetsopbygning i Vejle Kommunes lokalsamfund. Du vil få mulighed for at sætte præg på, hvordan kommunen arbejder med resiliens og lokalt engagement i beredskabsarbejdet – i forlængelse af det eksisterende arbejde med stærke lokalsamfund, bl.a. i regi af Udvalget for Lokalsamfund og Nærdemokrati.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant videregående uddannelse
  • Har erfaring med strategisk analyse, koordination og rådgivning – gerne fra en offentlig eller politisk styret organisation
  • Trives i rollen som bindeled mellem ledelse, fagområder og eksterne samarbejdspartnere
  • Har gerne indsigt i beredskabsområdet
  • Har lyst til at aktivere civilsamfundets og lokalsamfundets rolle i beredskabet
  • Er en udpræget holdspiller, som formår at skabe tillidsvækkende samarbejde på tværs af en kompleks organisation og med eksterne samarbejdspartnere
  • Kan veksle mellem strategisk udvikling og operationel understøttelse
  • Har stærke analytiske evner og kan skabe overblik i komplekse sammenhænge
  • Kommunikerer klart og tillidsvækkende – både skriftligt og mundtligt – og evner at samarbejde med alle niveauer i organisationen

Om os

Vejle Kommune er godt i gang med en styrket beredskabsindsats. Byrådet har godkendt den samlede beredskabsplan, og der er skabt strukturer for sektorberedskabsplaner, roller og koncepter, samt en række actioncards og instrukser.

Vejle Kommune har de seneste år haft erfaring med krisestyring særligt inden for sundhedsområdet (corona), IT (cyberhændelser) samt oversvømmelser og vandhåndtering. Den strategiske beredskabskonsulent skal naturligt stå på skuldrene af dette stærke arbejde og vil i det daglige have et meget tæt samspil med Vejle Brandvæsen samt de øvrige forvaltninger.

Du vil som strategisk beredskabskonsulent blive centralt forankret i den kommunale organisation i Kommunaldirektørens område. Her vil du indgå i staben Politik, Analyse & Kommunikation, som varetager strategiske og politiske opgaver inden for blandt andet erhverv, bosætning, uddannelse, ledelse, sundhed og byudvikling.

Du vil referere til chefen for Politik, Analyse & Kommunikation, som også indgår i det strategiske beredskabsarbejde, men vil i mange sammenhænge arbejde direkte sammen med kommunaldirektøren og den samlede direktion. Staben er placeret i kommunens administrationsbygning, men i kraft af din tværgående funktion vil du også i høj grad have din daglige gang rundt om på kommunens øvrige matrikler, Teknik & Miljø samt Vejle Brandvæsen. Du vil herudover deltage i og repræsentere Vejle Kommune i KL’s netværk på beredskabsområdet.

Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende, relevant overenskomst og regler om ny løn.

Stillingen er på 37 timer og ønskes besat snarest muligt eller senest 1. august 2026.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte kommunaldirektør Niels N. Ågesen på tlf. 20 45 25 33 eller stabschef Marina V. Christensen på tlf. 29 74 65 33. Send gerne en sms for at aftale tidspunkt for en snak.

Ansøgningsproces

Ansøgningsfrist: 6. april

Udvælgelse af ansøgere: 15. april

1. samtale: 21. og 27. april

2. samtale: 5. maj

Der vil indgå en test i forløbet, samt en case for kandidater, som går videre til 2. samtale.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu