start på hovedindhold

Ergoterapeut søges til Specialplejecenter Atriumhaven– med blik for hverdagsliv, deltagelse og meningsfulde aktiviteter

På Atriumhaven søger vi en ergoterapeut, der har lyst til at arbejde med menneskers muligheder i hverdagen. Hos os handler ergoterapi ikke om enkeltstående træningsforløb, men om at understøtte beboernes mulighed for at være deltagende i det liv, der udspiller sig omkring dem. Du vil få en rolle, hvor du både bidrager med faglige vurderinger, udvikler løsninger i tæt samarbejde med fysioterapeuten samt de andre medarbejdere og er med til at skabe rammer, der gør hverdagen mere overskuelig og meningsfuld for beboerne.

Om jobbet

Som ergoterapeut bliver du en del af et tværfagligt miljø, hvor flere fagligheder arbejder sammen om at skabe gode livsbetingelser for mennesker med demens og psykiatriske problemstillinger.

Din opgave bliver blandt andet at have blik for, hvordan aktiviteter, omgivelser og støtte kan tilpasses, så beboerne i højere grad kan deltage i daglige gøremål og opleve mestring.

Du vil samtidig bidrage med din faglige viden i samarbejdet med kolleger og være med til at finde praktiske løsninger i situationer, hvor hverdagen kan være udfordrende.

I stillingen vil du blandt andet arbejde med:

  • At vurdere beboernes ressourcer i forhold til daglige aktiviteter
  • At understøtte deltagelse i almindelige hverdagsgøremål
  • At rådgive om indretning og tilpasning af omgivelser
  • At arbejde med sansestimuli og meningsfulde aktiviteter
  • At afprøve og tilpasse hjælpemidler
  • At dele faglig viden med kolleger i dagligdagen
  • At bidrage til refleksion og udvikling af praksis

Arbejdet foregår tæt på beboerne og i samarbejde med medarbejderne omkring dem.

Stillingen kan tilpasses i timetal efter aftale.

Om os

Atriumhaven er et specialplejecenter for borgere med demens og psykiatriske problemstillinger. Vi ligger i naturskønne omgivelser i Brejning. Vi er i gang med at udvikle et sted, hvor både hjemlighed og faglighed er tydeligt. Her arbejder vi målrettet med at skabe trygge rammer, hvor beboerne kan opleve sammenhæng, genkendelighed og værdighed i deres hverdag.

Vi lægger vægt på:

  • Personcentreret omsorg
  • Sanselige og rolige miljøer
  • Struktur og forudsigelighed i dagligdagen
  • Samarbejde på tværs af fagligheder

Vi leder efter dig der

  • Er uddannet ergoterapeut
  • Meget gerne med erfaring fra lignende målgrupper
  • Er nysgerrig på menneskers ressourcer og muligheder
  • Har interesse for aktiviteter, miljø og hverdagsliv
  • Har lyst til at bringe din faglighed i spil i samarbejde med kolleger
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig være en del af et fællesskab
  • Har blik for, hvordan små justeringer kan gøre en stor forskel

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn. 

Ansættelsesdato er d. 13 april eller hurtigst muligt herefter 

Ansøgningsfrist

Vi skal modtage din ansøgning senest den 26 marts 2026

Samtaler forventes afholdt

Vi holder løbende samtaler og sidste samtaledato er den 30 marts 2026

Har du lyst til at vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte

Centerleder Lina Heinsen

21 26 39 08

limla@vejle.dk

eller

Ass. leder Ditte Jespersen

40 44 82 93

ditmj@vejle.dk 

Straffeattest

Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu