start på hovedindhold

Plejecenter Ågården søger Social og Sundhedshjælper/Social og Sundhedsassistent

Vi tilbyder nu vi en fast stilling på vores skønne plejecenter, som ligger i skønne landlige omgivelser med stor opbakning fra lokalsamfundet.

Vi har 30 skønne beboere, som vores engagerede medarbejdere hver dag drager omsorgs for, og bidrager til at livet leves hele livet.

Er du Social og Sundhedshjælper eller Social og sundhedsassistent så er det DIG, vi står og mangler.

Arbejdstiden er pt. primært i dagvagt, derudover kan der forekomme afløsning i aftenvagten ved ferie og sygdom. Har du ønsker til en anden fordeling af timerne, så lad os drøfte muligheden for at opfylde dette.

Timetallet aftales ud fra hvad du ønsker; mellem 30 og 37 timer om ugen. 

Forventninger til dig som vores nye kollega:

  • At du er glad og positiv af sind.
  • At du ser Ågården som en enhed med mange forskellige kompetencer, hvor vi sammen skaber den gode dag/aften sammen med vores beboere.
  • At du har fokus på god og udviklende kommunikation, og er åben over for at løse udfordringer gennem anerkendende dialog.
  • At du er fleksibel og omstillingsparat.
  • At du har fokus på tværfaglighed, fagligudvikling og samarbejde hen over hele døgnet.

Som medarbejder på Ågården får du:

  • 30 skønne beboere.
  • 35 fantastiske og engagerede kollegaer.
  • En arbejdsplads hvor der er plads til at være kreativ og nytænkende.
  • En arbejdsplads hvor der er fokus på uddelegering af opgaver i forhold til den enkelte medarbejders kompetencer.

På Ågården er vores vision:

  • At livet leves hele livet
  • Fortiden former fremtiden
  • Marker og skov skaber og styrker relationer
  • Pårørende og lokalsamfundet ses som ressourcer, der er med til at skabe livet på Ågården
  • Gennem samarbejde, medinddragelse og faglige kompetencer, skabes glade medarbejdere.

På Ågården er vores mission:

At støtte beboerne sundhedsfagligt således, at de bibeholder deres livskvalitet gennem hele livet.

Vores personalepolitik er:

  • Sig det!
  • Giv anerkendelse!
  • Brug de frie rammer!
  • Spil hinanden gode!

Du kan læse mere om vores personalepolitik på dette link https://www.vejle.dk/job/job-hos-os/om-at-vaere-ansat/personalepolitik/

Om os

Plejecenter Ågården ligger i Ågård i landlige omgivelser og med et stort udenomsareal. Plejecentret består af 3 huse med hver 10 lejligheder og et fælleshus med café, fysioterapi og et aktivitetscenter. Aktivitetscenteret er åbent for både beboerne på plejecentret og lokale seniorer.

På Ågården er der ansat social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, pædagoger, pædagogiske assistenter, en sygeplejerske, en fysioterapeut, ufaglærte, en kok, en pedel og en rengøringsdame. Udover de kommunale samarbejdspartnere, har Plejecenter Ågården et tæt samarbejde med den lokale børnehave, den lokale skole, kirken, den lokale efterskole og mange frivillige.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn.

Ansøgningsfrist

Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest muligt og senest den 9. april 2026

Vi kalder løbende ind til samtaler, og de sidste samtaler afvikles den 15 april 26 fra kl. 11.30-15.

Yderligere oplysninger

Har du lyst til at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte centerleder Gitte Mortensen på giamo@vejle.dk eller på 40 33 38 90, send gerne en SMS og jeg ringer tilbage.

Du er også velkommen til, efter aftale at komme og besøge Ågården, eller du kan også gå ind og kigge på vores Facebookside "Plejecenter Ågården", som du finder her https://www.facebook.com/share/1LPCBsFTpT/?mibextid=wwXIfr.

Straffeattest

Vi indhenter offentligt straffeattest med samtykke ved ansættelse.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu