Centerleder til Postens Vej

”Herre i eget hus – et liv i læring”
Vil du være kaptajnen for et botilbud for borgere med kognitive funktionsnedsættelser – med stærkt fællesskab, høj faglighed og plads til forskellighed?
Stillingen som centerleder på Postens Vej giver dig mulighed for at stå i spidsen for et veldrevet center, hvor samarbejde, innovation og nærvær med borgere, medarbejdere og lokalsamfund er centralt. Postens Vej er et botilbud med 90 døgnpladser og 4 aflastningspladser til borgere med handicap.
Om jobbet
Som centerleder har du det overordnede ansvar for faglig kvalitet, drift, digitalisering og strategisk udvikling. Du leder gennem ledere, sætter tydelig retning for ledergruppen, medarbejderne og centret som helhed og sikrer både kontinuitet i den daglige drift og en løbende udvikling, så Postens Vej fortsat matcher borgernes behov og fremtidens udfordringer.
Din rolle indebærer:
- Ledelse på tværs af forskellige huse, kulturer og fagligheder i tæt samarbejde med stedfortræder og afdelingsledere
- Økonomisk ledelse og styring af ressourcer
- Udvikling af kerneopgaven i relation til VUM 2.0
- Overblik over medarbejdere, borgerflow og opgaver
- Overordnet faglig ledelse af den social- og sundhedsfaglige indsats, herunder udvikling af den sundhedsfaglige opgave og interne borgerbeskæftigelsesmuligheder
- Digitalisering og IT: sikre at redskaber, dokumentation og systemer understøtter arbejdet
- Relationsarbejde med pårørende, frivillige og lokalsamfund
Du er imødekommende og stærk i relationsarbejdet, formår at prioritere idéer og initiativer, har blik for politiske tendenser, udviklingen i målgruppen og behovet for kompetenceudvikling hos medarbejderne – og kan samtidig stå fast og skabe stabilitet, også når der er modvind.
Læs mere om job- og personprofilen
herOm os
Postens Vej i Brejning er et kommunalt botilbud under Vejle Kommune for voksne borgere med psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelser.
Vi skaber trygge, stabile rammer med fokus på selvstændighed, trivsel og livskvalitet. Vores personale arbejder relationsbaseret og pædagogisk, og vi prioriterer samarbejde mellem huse, lokalsamfund, pårørende og frivillige.
Postens Vej rummer forskellige bygninger, målgrupper og fagligheder, og vi går på tværs for at sikre, at alle borgere og medarbejdere føler sig set, hørt og understøttet.
Ansættelsesvilkår
Stillingen tiltrædes pr. 1. juni 2026
Løn- og ansættelsesvilkår for stillingen som centerleder på Postens Vej aftales i henhold til gældende overenskomster og aftaler med forhandlingsberettigede organisationer.
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest den 12. april.
- samtalerunde afholdes den 23. april.
- samtalerunde afholdes den 28. april
Som en del af rekrutteringsprocessen gennemføres der en personprofiltest mellem første og anden samtale. Der vil desuden indgå en case i forbindelse med både første og anden samtale.
Har du lyst til at vide mere?
Hvis du vil vide mere om jobbet, kontakt Handicap-, Social- og Psykiatrichef Line Vandborg Thayssen på telefon 23 20 42 49 eller mail
litha@vejle.dkDu kan læse mere om Postens Vej her
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
