start på hovedindhold

Vågen nattevagt søges til Fårupgård Ungecenter, afdeling Horisonten

Brænder du for at arbejde med udsatte og behandlingskrævende unge i alderen 12-23 år og vil du bidrage til at styrke børn og unges trivsel og udvikling samt skabe en hverdag for dem med gode rammer?

Om jobbet

Horisonten er beliggende i en stor villa i Vejle tæt på centrum. Der kan bo op til 7 unge på afdelingen i forskellige aldre. Målgruppen på Horisonten er unge i aldersgruppen 12-18 (23) år, hvor det vurderes, at hjemgivelse kan være en realistisk mulighed, eller at de efterfølgende vil profitere af, at skulle bo et andet sted end hjemme, f.eks. plejefamilie, efterskole, egen lejlighed, fremskudt indsats eller andet institutionelt tilbud. Afdelingen fungerer desuden som udslusning for Fårupgård andre afdelinger.  De unge på Horisonten har typisk vanskeligheder i forhold til deres familie, skolen, nærmiljø eller individuelle problemer i forhold til adfærd, tilknytning, traumer og udvikling.

På Horisonten tilrettelægges de unges hverdag med fokus på at skabe struktur, forudsigelighed og plads til den enkelte. De voksne er til stede og arbejder nærværende i relationen til de unge. Den pædagogiske praksis tager afsæt i en mentaliseringsbaseret tilgang, hvor de unge mødes med en forståelse af, at deres adfærd og udfordringer udspringer af bagvedliggende belastninger og traumer.

Nattevagtens primære opgave er at skabe tryghed og ro gennem natten samt at yde omsorg og støtte til de unge, når der opstår behov. I tæt samarbejde med det øvrige pædagogiske personale har nattevagten desuden ansvar for at vække og støtte afdelingens børn og unge i overgangen til skole og eventuel beskæftigelse.

Om os

Fårupgård Ungecenter er et børn og ungehjem for unge i alderen 12-23 år med forskellige vanskeligheder af adfærdsmæssig, social og psykiatrisk karakter. Vores fysiske rammer er en gammel herregård beliggende i naturskønne omgivelser ved Fårup sø, i Jelling. Derudover ligger der en afdeling i vejle og i Brejning. Fårupgård består af i alt 5 døgnafdelinger tilpasset forskellige målgrupper og en intern skole.

Som medarbejder bliver du en del af et stort og faglig kompetent fællesskab med dedikerede medarbejdere og ledere. På Fårupgård er det vigtigt for os at alle medarbejdere er godt klædt på til opgaven, derfor vil du blive støttet og guidet igennem dit introforløb hos os. For at styrke vores faglige tilgange og metode, efteruddanner vi løbende vores personale

Vi forventer at du:

  • Brænder for at arbejde med unge med psykiatriske og gennemgribende udviklings og adfærdsforstyrrelser.
  • Er ansvarsbevidst, loyal, kan stå fast og er vedholdende i dit pædagogiske arbejde.
  • Kan formulere dig skriftligt og mundtligt og anser dokumentation og vidensdeling som en vigtig del af arbejdet.
  • Kan bevare overblikket, håndtere uforudsigelige adfærd/situationer og konflikter, med fokus på din og din unges selvagens.
  • Kan arbejde alene og træffe selvstændige beslutninger.
  • Omsorgsfuld og kan drage omsorg for de unge der kan have svært ved at finde ro om natten.
  • At du er indstillet på at samarbejde og udvikle dig i fællesskab med dine kollegaer.
  • Har kørekort til bil.

Vi tilbyder dig

  • Kontinuerlig supervision og undervisning tilrettelagt efter personalets behov.
  • Et strukturelt arbejdsmiljø med høj fokus på personlig og faglig udvikling.
  • En synlig, proaktiv og tilgængelig ledelse.
  • En spændende arbejdsplads, i konstant udvikling.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet indeholde:

  • At skabe tryghed og struktur omkring de unge.
  • At du arbejder loyalt ud fra vores værdigrundlag samt øvrige retningslinjer.
  • At du deltager aktivt i overlap og afdelingsmøder og videregiver relevante informationer
  • At du dokumenterer og kommunikerer i dagbogsprogrammet.
  • Praktiske opgaver såsom rengøring og andre ad hoc-opgaver er en del af arbejdsopgaverne.

Ansættelsesvilkår

37 timer

Samtale forventes at afholdes. 18. maj 2026

Ansættelse start

1. juli 2026

Løn

Efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist

10. maj 2026

Har du lyst til at vide mere?

Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen kan du kontakte afdelingsleder Michael Bjerg på Micrg@vejle.dk eller 20 23 38 79

Attester

Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu