Afdelingsleder søges til Ødsted-Jerlev Børnehus

Brænder du for at gøre en forskel for børn i en verden fyldt med leg, læring og små hverdagsmirakler?
Har du lyst til at kombinere pædagogisk ledelse med nærvær i praksis og være en synlig leder tæt på både børn og medarbejdere?
Så er det måske dig, vi søger som afdelingsleder i børnehaven i Ødsted-Jerlev Børnehus.
Om os
Ødsted-Jerlev Børnehus består af to afdelinger – én i Ødsted og én i Jerlev – men vi fungerer som ét samlet hus bundet sammen af fælles faglighed, stærke relationer og en kultur præget af samarbejde og hjælpsomhed.
I Ødsted har vi to vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper.
I Jerlev har vi tre børnehavegrupper – herunder en af Vejle Kommunes minigrupper.
Vi arbejder målrettet med at skabe trygge, udviklende og inkluderende læringsmiljøer, hvor hvert barn oplever sig set, hørt og som en værdifuld del af fællesskabet.
Om stillingen
Som afdelingsleder bliver du en central del af vores ledelsesteam og får ansvar for den daglige pædagogiske ledelse af børnehaveområdet i afd. Ødsted
Stillingen indeholder:
- 7 ugentlige ledelsestimer, hvor du varetager ledelsesopgaver tæt på medarbejdere, børn og forældre
- Øvrige timer i praksis, hvor du indgår aktivt i det pædagogiske arbejde i børnehaven
- Ansvar for at understøtte den faglige udvikling og kvalitet i hverdagen samt overgangen til skole
- Tæt samarbejde med den øvrige ledelse om drift, udvikling og fælles retning for huset
Vi tror på, at god ledelse skabes tæt på praksis – og derfor er det vigtigt for os, at du trives i en rolle, hvor du både leder og er en aktiv del af hverdagen med børnene.
Vi søger en afdelingsleder, som:
- Er uddannet pædagog – gerne med ledelseserfaring eller lyst til ledelse
- Har stærke relationelle kompetencer og kan skabe følgeskab
- Kan gå foran fagligt og bidrage til udvikling af pædagogisk praksis
- Trives med både driftsopgaver, personaleledelse og pædagogisk arbejde
- Ser værdien i tæt samarbejde og fælles løsninger på tværs af afdelinger
- Du må gerne have kendskab til arbejdsplanlægning i OPUS.
Vi tilbyder
- En spændende kombinationsstilling med både ledelse og praksis
- Et stærkt fagligt fællesskab med engagerede kollegaer
- En arbejdsplads med høj grad af samarbejde, tillid og humor
- Mulighed for faglig udvikling og sparring i ledelsesopgaven
- Et hus, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok
- Du vil også blive en del af et uddannelsesforløb med Tea Thyrre Sørensen.
Vi glæder os til at høre fra dig, hvis du har lyst til at blive en del af et børnehus, hvor fællesskab, faglighed og nærvær går hånd i hånd.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principper i Ny løn. Stillingen er på 37 timer
Ansøgningsfrist
20. maj 2026
Samtaler forventes afholdt
10. juni 2026
Har du lyst til at vide mere?
Flere oplysninger samt aftale for besøg fås hos Leder Malene Lyngbye Kristensen på telefon 21 83 21 26 eller 20 62 10 40
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.