start på hovedindhold

Alsidig Teknisk Serviceleder søges til Mølholm Skole

Mølholm Skole søger en energisk og alsidig Teknisk Serviceleder Er du praktisk anlagt, løsningsorienteret og nyder at være omkring en masse børn og voksne? Har du hænderne godt skruet og vil nyde at arbejde på en skole med højt til loftet? Så er det dig, som vi søger.

Om os

Mølholm Skole er en dejlig skole beliggende i det skønne attraktive Mølholm i Vejle.

Mølholm Skole er fra 1968, løbende renoveret senest i 2025-26. Vi har et fællesskab fyldt med gode traditioner, højt til loftet og masser af humor. Vi arbejder i en forbedringskultur med udgangspunkt i vores fælles pædagogiske indsatser – både som fælles kompas i arbejdet med børnene og i vores samarbejde i alle led. Vi hjælper hinanden og har fokus på at ingen skal opleve at stå alene.

Vores pædagogiske pejlemærker

  • Vi skaber trygge relationer og arbejder i forpligtende fællesskaber.
  • Vi er nysgerrige på egne og andres handlinger og bruger det løsningsorienteret.
  • Vi er bevidste om sprogets betydning for dannelse og justerer det efter situationen og relationen.
  • Vi har positive forventninger og arbejder med den enkeltes ressourcer.
  • Vi skaber meningsfulde og udviklende læringsmiljøer for alle.

Samtidig er vi en skole hvor engagement, dialog, ansvarlighed og fællesskab er nøgleordene for vores virke. Skolen er to/tresporet skole med ca. 560 elever og afdelingsopdelt i 0.-3.kl., 4.-6.kl., 7.-9. kl. SFO 1 og 2. Desuden har vi en afdeling for særlig sårbare elever. De har deres egne bygninger – dog på skolens matrikel. I det kommende år har vi ca. 85 skønne børn i centerklasserne.

Vores fællesskab består derfor at alle vores børn og ikke mindst 115 skønne kolleger.

Vi tilbyder dig

En skøn arbejdsplads i Vejle tæt på byens tilbud. En skole med fantastiske børn, engagerede forældre og de bedste kolleger.

Dine nærmeste kollegaer bliver vores teknisk/administrative team samt teknisk service-kollega. Vi er en fleksibel og rummelig skole og har vi har også løbende forskellige ekstra ressourcer af jobprøvning og praktik. Vi er en skole, hvor der altid sker en masse – så du skal kunne bevare overblikket, holde humøret højt samt nyde omskifteligheden i opgaverne.

Her er et udpluk af nogle af dine arbejdsopgaver

  • Vedligeholdelse af skolens bygninger både ude og inde, skolens inventar samt skolens grønne områder.
  • Klargøring og oprydning efter større arrangementer.
  • Du er primær kontaktperson til rengøringsselskabet. Du har ansvaret for, at de tekniske systemer på skolen reguleres og fungerer.
  • Praktisk blæksprutte.
  • Ansvarlig for samarbejdet med intern byg i Vejle.
  • Ansvarlig for kontakter til håndværkere, alarmsystem og fritidsbrugere.

Om dig - Vi forventer, at du

  • Kan arbejde selvstændigt og går efter de gode løsninger.
  • Du trives med at have børn omkring dig.
  • Kan bevare overblikket og din positive indstilling i en travl hverdag.
  • Evt. har en uddannelse som ejendomsservicetekniker, håndværker eller lignende.
  • Er udadvendt, har godt humør og lyst til at være omgivet af mange børn og voksne.
  • Har god ordenssans, er serviceminded og opsøgende i forhold til arbejdsopgave.
  • Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til CTS-Styring.
  • Har kørekort, måske du kan køre vores bus?

Du kan forvente

Mølholm Skole tillægger det stor værdi, at vores arbejdsplads er et godt og udviklende sted at gå på arbejde, derfor er de personalepolitiske værdier for Vejle Kommune retningen for et bæredygtigt arbejdsfællesskab hos os.

Vi har mentorordning for alle vores nyansatte – det er vigtigt fos os, at du får en god opstart.

Ansøgningsfrist

Send os din ansøgning så vi har den senest den 19. juni 2026. Vi forventer at holde samtaler torsdag den 22. juni 2026.

Har du lyst til at vide mere?

Så kontakt skoleleder Peter Nødskov på mail petno@vejle.dk eller på tlf. 2148 0062. 

Du kan læse mere om os på https://moelholm-skole.aula.dk/

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og lokal løn. Stillingen er fra den 1. august 2026 og er som udgangspunkt en 37 timers stilling.

Attester

Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu