Pædagog til Karriereværkstedet, Give

Er du pædagog – og vil du gøre faglighed til praksis hver dag?
Karriereværkstedet i Give søger en fagligt stærk kollega på 37 timer med opstart snarest muligt.
Hos os arbejder du tæt sammen med mennesker med udviklingshandicap i et miljø, hvor struktur, stærke relationer og udvikling går hånd i hånd – og hvor faglighed og kollegaskab mærkes i hverdagen.
Vores kerneopgave
“Vi skaber forudsætninger for karrierer for den enkelte, med udgangspunkt i dennes ønsker, drømme og muligheder.”
Det betyder, at du hver dag er med til at støtte borgerne i at udfolde sig – i det tempo og på den måde, som giver mening for netop dem. Du hjælper med at oversætte drømme til konkrete skridt og bidrager til en hverdag, hvor borgerne oplever mestring, udvikling og glæde – uanset funktionsniveau.
Vi søger dig, der:
- Har en relevant faglig uddannelse og gerne erfaring inden for området
- Arbejder anerkendende og kan skabe trygge relationer
- Er tydelig, rolig og god til at skabe struktur – verbalt såvel som visuelt
- Har lyst til at arbejde pædagogisk med en bred målgruppe og tage medansvar for en praksis hvor støtte, struktur, relationsarbejde samt omsorgs- og plejeopgaver er en integreret del af opgaven
- Har lyst til at indgå i både praktiske, kreative og fysiske aktiviteter
- Er tryg ved digitale værktøjer og ser IT som et naturligt redskab i pædagogisk planlægning, dokumentation og struktur
- Trives i et team, hvor vi løfter hinanden, stiller krav og samarbejder på tværs
Vi tilbyder:
- En hverdag med mening – tæt på den enkeltes udvikling
- Et stærkt kollegialt fællesskab med høj faglighed
- Mulighed for at sætte dine kompetencer i spil og præge hverdagen
- En arbejdsplads, hvor trivsel, nysgerrighed, humor og samarbejde fylder meget
- God mulighed for faglig udvikling, kurser og uddannelse
Om os
Karriereværkstedet er den samlede betegnelse for den støttende beskæftigelse, herunder job på særlige vilkår samt aktivitets- og læringstilbud i Vejle Kommunes Handicap- og Psykiatriafdeling. Karriereværkstedet tilbyder aktivitet og beskæftigelse til cirka 400 personer.
Karriereværkstedet består af Torvegade og Gården i Give, Cafébutikken i Vejle, Café Pap på Papirfabrikken i Vejle, Valdemar Poulsens Vej og Ellehammersvej i Vejle N. samt Servicegruppen i Brejning.
Vi glæder os til at høre fra dig – hvorfor du brænder for netop dette arbejde, og hvordan du kan bidrage til vores kerneopgave.
Ansøgningsfrist
20. maj 2026 kl. 23.59
Samtaler forventes afholdt
Samtaler afholdes løbende.
Har du lyst til at vide mere?
Du kan ringe til afdelingsleder, Trine Langthjem på mobil 20 42 90 97 for nærmere info.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.