Pædagog til Solen, barselsvikariat 32-37 timer

Specialinstitutionen Solen søger en pædagog til et barselsvikariat fra 1. august 2026 til 31. juli 2027.
Vil du være en del af et udviklende børnefællesskab, hvor faglige ambitioner og nysgerrighed går hånd i hånd, så er det dig, vi søger!
Om jobbet
I Solen får du mulighed for at arbejde specialpædagogisk med fantastiske og livsbekræftende børn i alderen 0-6 år.
Da vi er et dagtilbud, ligger arbejdstiden på hverdage i dagtimerne.
Alle børn i Solen har brug for alsidig støtte, behandling og guidning for at kunne anvende og udvikle deres potentialer i forhold til kommunikative, sociale, emotionelle, kognitive og motoriske færdigheder.
For os er det meget vigtigt at have et tillidsfuldt, nært og konstruktivt samarbejde med børnenes forældre.
Alle ansatte i Solen er vigtige samarbejdspartnere i et team, som i fællesskab tager ansvar for at løse opgaverne omkring at støtte børnene i forhold til deres udvikling, læring og trivsel.
Om os
Solen er en kommunal daginstitution med ca. 30 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde og kompetencer, hovedparten er specialpædagoger.
Vi har fra august 2026 plads til 50 børn med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne i alderen 0-6 år. Solen består af to afdelinger. Stillingen er i afdeling Vinding.
Vi tilbyder dig
At blive en del af en personalegruppe med et stærkt fagligt fundament, og ønske om at blive ved med at udvikle vores praksis for at sikre de bedste betingelser for at støtte børnenes trivsel, udvikling og læring ud fra den enkeltes ressourcer og potentialer.
Vi arbejder meget systematisk og struktureret med en tydelig organisering, hvilket muliggør at du kan bruge mest mulig tid sammen med børnene.
Vores personalegruppe har en høj faglighed, bred faglig viden og stor arbejdsglæde.
Vi er en del af et fællesskab med erfaring, lyst og kompetencer i forhold til at dele ud af specialpædagogiske metoder og viden.
Det betyder, at der er rig mulighed for både faglig og personlig udvikling.
Så har du lyst til at blive en del af et tværprofessionelt samarbejde med kerneopgaven som omdrejningspunkt?
Og samtidig lyst til at være medlem i en organisation, hvor der er stor grad af frihed, mulighed for indflydelse og høj trivsel?
Så send en ansøgning til Solen.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og lokal løn.
Ansøgningsfrist
5. juni 2026
Samtaler forventes afholdt
Uge 25
Har du lyst til at vide mere?
Flere oplysninger vedr. stillingen kan fås via mail til pædagogisk leder Line Allerslev Odgaard på mail: liaod@vejle.dk
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.