Afdelingsleder søges til Fårupgård Ungecenter

Brænder du for ledelse og at skabe gode udviklingsmuligheder for unge på kanten, så er det dig vi søger
Om jobbet
Fårupgård Ungecenter søger en afdelingsleder til vores afdeling Horisonten og Fremskudt indsats.
Horisonten er en døgnafdeling som er fysisk placeret på Uhrhøj i Vejle, hvor der bor op til 7 unge. Afdelingen er veletableret og arbejder hen imod, at de unge kan blive aktør i eget liv, det betyder at de kan være tilknyttet ungdomsuddannelser eller anden arbejdsmarkeds rettet aktivitet i dagligdagen. Kendetegn ved de unge er, at de har vanskeligheder i forhold til deres familier, skole, nærmiljø eller individuelle problemer i forhold til adfærd, tilknytning, traumer og udvikling. Der er 10 medarbejdere ansat på afdelingen.
Fremskudt indsats har til formål at levere integreret og helhedsorienteret støtte til familier og unge i krise. I samarbejde med myndighedsafdelingen fokuserer vi på at styrke familiens samlede resiliens og kapacitet til selvstændigt at varetage forældrerollen.
Vi arbejder også med at danne bro til frivillige organisationer, jobcenteret og uddannelsessystemet for at sikre en helhedsorienteret tilgang med inddragelse af ressourcestærke relationer. Der er 3 medarbejdere i Fremskudt indsats.
Om dig
Vi søger en leder, der er systematisk og opfølgende i sin ledelsesgerning. Du har indsigt og engagement i forhold til unge med særlige behov. Du følger op og er tillid værdig.
Dit ansvar vil være at gå forrest i udvikling og drift af tilbuddene
Du er en tydelig leder, som både formår at sætte retningen, men samtidig kan forholde dig nysgerrigt, respektfuldt og undersøgende til såvel medarbejdere som unge.
Du formår at navigere i et komplekst felt, hvor indsatserne er mangefacetterede, og hvor der derfor både er brug for at lytte og forstå bagom det umiddelbare udtryk.
Det er vigtigt, at du har situationsfornemmelse for, hvad de forskellige problemstillinger kalder på - handlekraft eller tålmodighed.
Om os
Horisonten er en del af Fårupgård Ungecenter og har til huse i en villa, beliggende på Urhøj i Vejle. Her skaber vi rammerne for et hjemligt miljø, hvor hygge og et så almindeligt ungdomsliv som muligt er i fokus. Vi tror på, at de unge trives bedst i genkendelige omgivelser, hvor forudsigelighed og forberedelse bidrager til en tryg og sikker base.
Vores vision er at styrke vores unge til at blive selvstændige og ansvarlige medskabere i eget liv. På Horisonten arbejder vi med mentalisering og afstemt pædagogik. Det betyder, at vi ser bag udfordringerne og har de unges sind på sinde. Vores tilgang sikrer, at vores unge mødes med forståelse og støtte, så de kan udvikle sig i deres eget tempo og i trygge rammer.
Horisonten og Fremskudt indsats er en del af Fårupgård Ungecenter som er et børne- ungehjem for børn og unge i alderen 12-23 år med forskellige vanskeligheder af adfærdsmæssig, social og- psykiatrisk karakter.
Vi tror på, at alle unge har potentiale, og vores opgave er at hjælpe dem med at realisere dette.
Vores fysiske rammer er en gammel herregård beliggende i fantastisk naturskønne omgivelser ved Fårup Sø i Jelling, en stor villa i Vejle og en afdeling i Brejning. Fårupgård består af 6 døgnafdelinger tilpasset forskellige målgrupper samt en intern skole.
Afdelingslederen indgår i Fårupgårds ledelsesteam. Lederteamet har et fælles ansvar for udvikling og drift af den samlede indsats. Vi har i de senere år arbejdet målrettet på at højne den psykologiske tryghed og fokus på den fælles ledelsesopgave. Det betyder at vi leder centeret sammen og har plads til at stille spørgsmål, lave sjov, være enige eller uenige og finde en fælles vej frem.
Som afdelingsleder indgår du i en turnus, hvor du har en rådighedsforpligtigelse for hele Fårupgård uden for normal arbejdstid.
Vi har defineret Fårupgårds kerneopgave som: Sammen skaber vi værdi og udvikling med vores unge. Det betyder, at vi har tydelige mål om, at vi vil arbejde sammen om opgaverne, samt at vi inddrager de unge i beslutninger omkring deres hverdag og trivsel.
Vi tilbyder dig
· En opgave der rummer både en veletableret afdeling og en spændende udviklingsopgave
· En arbejdsplads, som har fokus på din personlige og faglige udvikling
· En lederstilling hvor du er med til at præge udviklingen
· Et kompetent lederteam, som gerne støtter, guider og videndeler
Vi forventer at du
· Har erfaring med ledelse
· Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og eventuelt uddannelse i ledelse
· Er udpræget samarbejdsorienteret
· Er fagligt ambitiøs
· Mestrer kunsten at balancere mellem, at sætte retningen og give plads
Ansættelsesvilkår
Arbejdstid: fuld tid – uden højest arbejdstid
Ansøgningsfrist
11. juni 2026
Vi afholder ansættelsesamter den 18. og 24. juni 2026
Har du lyst til at vide mere?
Kan du kontakte forstander Claus Hejlskov Jørgensen på telefon 3065 2199, mail clhjo@vejle.dk eller viceforstander Signe Drachmann på tlf. 21423456, mail sidra@vejle.dk
Straffe- og børneattest
Vi indhenter børneattest samt offentlig straffeattest med samtykke.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.