start på hovedindhold

Leder af Daginstitutionen Kernehuset

Spændende lederstilling i daginstitution i Bredballe ved Vejle

Om jobbet

Vi efterlyser en leder, der vil stå i spidsen for vores dejlige institution og en yderligere udvikling af vores pædagogiske praksis.

Vi forventer at:

  • Du har fokus på at skabe størst mulig trivsel og læring for børnene
  • Du sætter retning og leder tæt på den pædagogiske praksis
  • Du arbejder strategisk og er vedholdende
  • Du besidder organisatorisk overblik og kan skabe struktur og systematik
  • Du leder medarbejderne med fokus på relationer, trivsel og faglig udvikling
  • Du er synlig og tilgængelig for både medarbejdere og forældre
  • Du er en god kommunikator og kan samarbejde med forældre og andre samarbejdspartnere i Bredballeområdet.
  • Du kan stå i spidsen for et stærkt lederteam ved at spille andre gode, skabe følgeskab og uddelegere opgaver
  • Du har flair for og kan tage ansvar for den administrative og økonomiske ledelse
  • Du har relevant pædagogisk uddannelse og gerne ledelseserfaring

Om os

Vi er en integreret daginstitution beliggende i Bredballe, der er en forstad til Vejle på nordsiden af Vejle Fjord.

Kernehuset er en aldersintegreret institution, der er rammen om godt 100 børn i alderen 0-6 års hverdag. Vi ligger for enden af en villavej omgivet af grønne områder og tæt på bækken. Vi har gode fysiske rammer både indenfor og udenfor.

Kernehuset skal være et glad være og lærested for børn og voksne. Vi har tryghed, nærvær og omsorg i højsædet. Vi arbejder med børnenes læring og udvikling.

I Kernehuset er hverdagen og hverdagens struktur sat op som læringsrum med fokus på fællesskab, de daglige gøremål, kreativitet samt legen og legens elementer.

Vi tilbyder dig

  • Et spændende og udfordrende lederjob i en dejlig institution med skønne børn
  • At blive en del af et lederteam med en pædagogiske leder, der refererer til dig
  • Ledelse af en personalegruppe, der gerne vil udvikle kvalitet og faglighed
  • Samarbejde med en engageret forældregruppe og forældrebestyrelse, der har høje forventninger
  • At blive en vigtig del af lokalområdet i Bredballe, hvor vi samarbejder med dagplejerne, de øvrige daginstitutioner og med de lokale skoler.
  • At blive en del af Vejle Kommunes samlede ledergruppe og ledelsesudvikling på Dagtilbudsområdet

Ligesom de øvrige dagtilbud i Vejle Kommune er vi i øjeblikket optagede af omstillingen ”Flere børn og unge sammen - i lokale fællesskaber”, hvor vi har fokus på at omsætte inspiration fra Tea Thyrre Sørensen til vores praksis med børnene.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesforhold følger overenskomst med BUPL, forhåndsaftalen og regler om lokal løndannelse.

Ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist onsdag den 10. juni inden midnat. Første samtalerunde afholdes tirsdag den 16. juni og evt. anden samtale den 22.

Har du lyst til at vide mere?

Yderligere oplysninger kan fås hos dagtilbudschef Rune Asmund Sørensen på 76815038. Besøg i Jernehuset kan aftales ved at kontakte institutionen på 76818950-

Oplysninger om at være dagtilbudsleder i Vejle Kommune kan findes her: https://www.vejle.dk/job/job-hos-os/vores-arbejdsplads/job-med-boern/info-vedr-lederstillinger-i-dagtilbud/

Læs mere om Kernehuset på: Forside - Kernehuset

Attester

Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu