Barselsvikar til byggesagsafdelingen

Ønsker du at være en del af et team fyldt med erfaring og godt humør og samtidig være i en attraktiv kommune, der hele tiden er i udvikling? Så læser du med det helt rette sted og måske det er dig, der skal være vores nye kollega i Vejle Kommunes byggesagsafdeling.
Hvem er vi?
Vi er en afdeling bestående af dedikerede, imødekommende og fagligt stærke kollegaer, der arbejder med alle former for byggesager. En afdeling, hvor alle har en del af det fælles ansvar, om at yde en imødekommende og kompetent sagsbehandling. Vi spiller hinanden gode ved at stille spørgsmål, supplere hinandens fagligheder og støtte op om opgaveløsningen. Som afdeling ønsker vi at være servicemindet og at være en god samarbejdspartner for borgere og virksomheder i Vejle Kommune.
Om jobbet
Vi søger én, der vil være en del af at servicere borgere og understøtte vores administrative opgaver i afdelingen.
Dine primære arbejdsopgaver vil være inden for:
- Besvarelse af borgernes telefon- og mailhenvendelser til afdelingen
- Opfølgning på byggesager
- Hjælp og vejledning i at oprette en ansøgning i Byg & Miljø
- Administrative opgaver der understøtter byggesagsbehandling og fakturering
Vi forestiller os, at du
- ønsker at være med til at udvikle og levere service med vilje for borgerne i Vejle Kommune
- trives godt med kontorarbejde og har struktureret tilgang til opgaver
- har en god byggeteknisk forståelse
- finder glæde ved at være en del af et hold, kombineret med evnen til at fordybe dig og arbejde selvstændigt
- er imødekommende og dialogorienteret over for borgerne og dine samarbejdspartnere
- har gode formidlingsevner både mundtligt og skriftligt
- er løsningsorienteret og ser muligheder i stedet for begrænsninger
- er god til at videns dele og fagligt sparre med dine kollegaer
Du må gerne have erfaring med sagsbehandling fra en kommune eller en tegnestue, hvor du har fået brugt din tekniske kunnen. Hvis du samtidig er uddannet teknisk designer, bygningskonstruktør eller lignende, har du et godt fundament at bygge videre på.
Om Teknik & Miljø
Vi er en nytænkende forvaltning, hvor du kan være med til at sætte retningen og videreudvikle den gode serviceoplevelse for borgere og erhvervslivet i Vejle Kommune.
Vi har fokus på service af den private bygherre og de professionelle ansøgere. Sammen skaber vi et arbejdsfællesskab og en kultur, der efterlever Teknik & Miljøs overordnede vision:
- Vi vil være den centrale drivkraft i en målrettet udvikling af Vejle Kommune
- Vi vil være borgernes, erhvervslivets og politikernes mest værdifuldesamarbejdspartner
I Teknik & Miljø fokuserer vi på vores serviceniveau. Vi leverer "service med vilje" til hele kommunen. Vi bestræber os hver dag på at levere personlig service og finde enkle løsninger i tæt samarbejde med dem, vi betjener. Som kolleger sætter vi en ære i at spillehinanden gode og benytte os af relevante digitale løsninger til at arbejde smartere. Du skal kunne se dig selv deltage og bidrage til fællesskabet, der bl.a. bygger på disse værdier.
Vi tilbyder
- et barselsvikariat af forventet varighed på 10 måneder.
- et afvekslende, fleksibelt og udviklende job i en dynamisk kommune i vækst
- stor grad af indflydelse, herunder styring af og ansvar for egne opgaver
- tværfagligt miljø og en bred kontaktflade
- positive, kompetente og hjælpsomme kollegaer i et uformelt og socialt arbejdsklima
- en arbejdsplads beliggende på Kirketorvet i Vejle – tæt ved offentlig transport
Du opfordres også til at søge stillingen hvis du ønsker at arbejde deltid (dog som minimum 25 timer).
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og regler om ny løn.
Flere oplysninger
Fåes ved henvendelse til:
Sagsbehandler Dorte Leth Hestbech på tlf.: 51536993 eller mail Dohes@vejle.dk
Byggesagsbehandler Ole Asbjørn Sørensen på tlf.: 216762731 eller mail Oleas@vejle.dk
Afdelingsleder Pernille Øster på tlf.: 21730340 eller mail Perno@vejle.dk
Du kan læse mere om os på www.vejle.dk
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest den 10. juni 2026. Vi forventer, at 1. samtaler afholdes d. 15., 16. og 17. juni og 2. samtale afholdes d. 19. juni 2026.
Stillingen tiltrædes d. 1. august 2026.
Profilanalyse
Vi benytter personprofilanalyse og eventuelt cases.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.