start på hovedindhold

Daginstitutionsleder i Troldebo/Labyrinten

Spændende lederstilling i Bredsten og Gadbjerg

Om os

Vi mangler en ny leder, der kan gå forrest i at skabe gode læringsmiljøer, høj faglighed og arbejdsglæde i vores dejlige børnehuse.

Vores institution med ca. 90 børn består af to huse i byerne Bredsten og Gadbjerg – begge med både vuggestue og børnehave. Der er tale om to forskellige byer og lokalsamfund med 10 km. imellem, hvilket har betydning for ledelsesopgaven.

I Vejle Kommune har institutionsledere en høj grad af ansvar og kompetence og derfor også stort råderum. Vi lægger vægt på et godt ledelsesteam og arbejder bevidst med lederudvikling.

Vi tilbyder dig

  • Et spændende og udfordrende lederjob i en dejlig institution med skønne børn
  • At blive en del af et lederteam, hvor vores pædagogiske leder refererer til dig
  • Ledelse af en personalegruppe, der gerne vil udvikle kvalitet og faglighed
  • Samarbejde med en engageret forældregruppe og forældrebestyrelse
  • At blive en vigtig del af et stærkt lokalområde hvor samarbejdet med Bredsten-Gadbjerg Skole er vigtigt.
  • At blive en del af Vejle Kommunes samlede ledergruppe og ledelsesudvikling på Dagtilbudsområdet

Om jobbet

Vi søger en ny leder, der sammen med vores pædagogiske leder kan gå forrest i at skabe gode læringsmiljøer, høj faglighed og arbejdsglæde i vores daginstitution.

Vi forventer, at:

  • Du har fokus på at skabe størst mulig trivsel og læring for børnene
  • Du leder udviklingen af en stærk pædagogisk praksis ved at sætte en faglig retning, gå foran og være tæt på børn og medarbejdere i det daglige
  • Du bringer medarbejdernes kompetencer i spil gennem tillid og anerkendelse
  • Du er synlig for både medarbejdere og forældre i begge huse, bl.a. gennem tilstedeværelse begge steder.
  • Du er en god kommunikator og kan samarbejde med forældre og andre samarbejdspartnere
  • Du kan stå i spidsen for et stærkt lederteam ved at spille andre gode, skabe følgeskab og uddelegere opgaver
  • Du har flair for og kan tage ansvar for den administrative og økonomiske ledelse
  • Du har relevant pædagogisk uddannelse og ledelseserfaring

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesforhold følger overenskomst med BUPL, forhåndsaftalen og regler om lokal løndannelse.

Ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist den 18. juni 2026. Første samtalerunde afholdes den 24. juni fra midt på eftermiddagen og evt. anden samtale den 30. juni om eftermiddagen.

Har du lyst til at vide mere?

Yderligere oplysninger kan fås hos dagtilbudschef Rune Asmund Sørensen på 76815038.

Besøg i børnehusene kan aftales ved at kontakte institutionen på 76 81 99 40

Oplysninger om at være dagtilbudsleder i Vejle Kommune kan findes her: https://www.vejle.dk/job/job-hos-os/vores-arbejdsplads/job-med-boern/info-vedr-lederstillinger-i-dagtilbud/

Læs mere om institutionen her: Forside - Troldebo-Labyrinten

Børneattest

Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu