Pædagogmedhjælper til Havnely

Kan du lide at lege og samtidig være en nærværende og omsorgsfuld voksen, så læs gerne videre.
Om jobbet
I Havnely søger vi pædagogmedhjælper til både vuggestue og børnehave. Når du bliver ansat i Havnely, skal du være klar på at kunne arbejde i alle afdelinger, da vi ser os som et hus, og vi hjælper hinanden på kryds og tværs.
Vi forventer at du:
- er nysgerrig på den pædagogiske praksis
- er fleksibel
- er en nærværende og tydelig voksen
- har humor
- vægter et godt arbejdsmiljø
- har et godt overblik i en, til tider hektisk hverdag
- at du ser muligheder frem for begrænsninger
- er åben, ærlig og loyal i arbejdet med børn, forældre, kollegaer og ledelsen
Om os
Vi er en integreret daginstitution med 38 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn fordelt på seks grupper – tre vuggestuegrupper, to store børnehavegrupper og en ”minigruppe”. Minigruppen er et visiteret tilbud for børn med behov for en ekstra pædagogisk indsats.
I Havnely er vores børnefællesskaber fleksible, vi følger børnenes spor og interesser. Vi er derfor åbne og fleksible i forhold til dannelse af børnefælleskaber og aktiviteter i hverdagen. Herved giver vi børnene medbestemmelse over egen udvikling og derved styrkes deres trivsel. Barnet har mulighed for at være i større eller mindre fællesskaber samt for at danne relationer på tværs af grupper og aldre. Dette skaber rum for, at barnet kan eksperimentere med egen identitet i forskellige sammenhænge, og vi kan understøtte barnets udvikling i fællesskabet. I Havnely støtter vi op om og inspirerer til legen, og har generelt en legende tilgang i samspillet med børnene. Barnet skal have tryghed til at være sig selv, til at udvikle sig og turde fejle.
I Havnely er vi tæt på skov, strand og by. Derfor indgår disse steder jævnligt som en del af vores pædagogiske aktiviteter med børnene.
Huset har tidligere været havnemesterbolig og er opført for ca. 100 år siden, Vi har udsigt til havnen og Vejle Fjord. Legepladsen er pænt stor i betragtning af vores centrale placering og vi har et godt naboskab med plejecentret i vores ”baghave”.
Ligesom de øvrige dagtilbud i Vejle Kommune er vi i øjeblikket optagede af omstillingen ”Flere børn og unge sammen - i lokale fællesskaber”, hvor vi har fokus på at omsætte oplag fra Tea Thyrre Sørensen til vores praksis med børnene.
Vi tilbyder dig
Havnely er en institution, hvor det ses det som en styrke, at vi er mange forskellige nationaliteter samlet. Du vil derfor opleve stor mangfoldighed, både blandt børn, familier og personale.
Vi tilbyder dig et job på en arbejdsplads, der er præget af stor arbejdsglæde og hvor sammenholdet i personalegruppen er noget særligt.
Ansættelsesvilkår
Opstart 1. august 2026, eller efter aftale.
Ansøgningsfrist
Den 25. juni 2026.
Samtaler forventes afholdt
Løbende - dog senest den 29. juni 2026.
Har du lyst til at vide mere?
Du er velkommen til at kontakte leder Line Ris på 24751125 eller litri@vejle.dk hvis du vil være mere.
Oplysninger om startløn:
Ansættelse sker efter overenskomst for pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter, §§ 4-7 om lønfastsættelse. Den forventede startløn på fuldtid og ekskl. pension ligger i intervallet 25.442 til 29.159 kr. Det bemærkes, at endelig indplacering, herunder overenskomstgrundlag og lønniveau, fastsættes på baggrund af din uddannelse og kvalifikationer og den konkrete tilbudte stilling.
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.