start på hovedindhold

Pædagog på Kong Gauers Gård til en børnegruppe mellem 3-5 år

Vores kollega går på efterløn, derfor søger vi en pædagog til børnegruppen Vilde Svaner med børn i alderen 3-5 år

Vi søger:

Vi søger en pædagog, der vil være med til at forme børnelivet i en institution, hvor leg, tryghed, fællesskab og relationer er i centrum. Du bliver en del af et engageret og tværfagligt team, hvor faglighed, fællesskab og gode relationer vægtes højt – både med hinanden og med dem, vi er her for.

Stillingen: 30–37 timer pr. uge (efter aftale)

Ansøgningsfrist: 27. juli 2026

Tiltrædelse: 15. september eller 1. oktober 2026

Et job med mening – på tværs af generationer

På Kong Gauers Gård har vi skabt noget helt særligt: Danmarks første daginstitution og plejecenter under ét tag.

Meget af tiden fungerer vi som en helt almindelig daginstitution – men i hverdagen har vi også aktiviteter mellem generationer. Her laver børn og ældre gymnastik sammen, synger, er kreative eller deler et smil. Det skaber ro, nærvær og perspektiv – små øjeblikke der styrker livsglæden på tværs af generationer. Men vigtigst af alt: Her trives børnene.

Vi arbejder fleksibelt og på tværs i vores pædagogiske praksis i både små og store fællesskaber – både mellem børnegrupper, de ældre på plejecentret og med lokalsamfundet. Det giver nogle helt særlige muligheder for at skabe meningsfulde fællesskaber, hvor både små og store vokser.

Om os

Kong Gauers Gård åbnede i september 2023 og ligger i Gauerslund – tæt på både Vejle og Fredericia. Vi er en moderne, bæredygtig institution med pædagogiske rammer, der inviterer til fordybelse og leg. Vi er normeret 120 børn fordelt på 4 små stuer (0–3½ år) og 3 store stuer (3–6 år).

Vi har motorikrum, boghjørne, krea-rum, naturværksted, pædagogisk køkken og store udeområder med legepladser, frugttræer, stisystemer og bålområde.

Vi tilbyder dig

  • En hverdag fyldt med liv, nærvær og tværfagligt samarbejde
  • Mulighed for faglig udvikling og indflydelse på din egen praksis
  • En arbejdsplads, hvor dine idéer bliver hørt og værdsat
  • Et stærkt kollegafællesskab med fokus på åbenhed, tillid og sparring
  • Faciliteter og rammer, der inspirerer til kreativitet, bevægelse og læring
  • Mulighed for at arbejde i et unikt fællesskab på tværs af generationer – og opleve, hvordan både børn og ældre beriger hinandens hverdag

Har du en særlig interesse – fx musik, udeliv eller andet – så skriv det endelig i din ansøgning. Vi bygger videre på det, du brænder for.

Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principper i Ny løn.

Timeantal aftales individuelt.

Oplysning om startløn

Ansættelse sker efter overenskomst for pædagoger ved daginstitutioner, skolefritidsordninger, klubber mv, §§4-9. Den forventede startløn på fuldtid og ekskl. pension er 32.343 kr. / ligger i intervallet 32.343 til 39.702 kr. Det bemærkes, at endelig indplacering, herunder overenskomstgrundlag og lønniveau, fastsættes på baggrund af din uddannelse og kvalifikationer og den konkrete tilbudte stilling.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Spørgsmål eller et besøg?

Kontakt institutionsleder Mette-Lise Larsen, mobil: 23 49 19 69, e-mail: mella@vejle.dk

Læs mere om os på www.konggauer.vejle.dk

Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at læse din ansøgning! Kom og vær med til at gøre Kong Gauers Gård til en af Danmarks mest inspirerende arbejdspladser – og et fantastisk sted at være barn.

Attester

Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu