start på hovedindhold

Trinbrættet søger fast medhjælper

Vil du være med til at skabe hverdage, der giver mening – for børn, forældre og kolleger? Og har du lyst til at arbejde et sted, hvor relationer, leg, faglighed og fællesskab ikke bare er ord, men noget vi aktivt former sammen?

Om os og jobbet

Børnehuset ved Banen er en aldersintegreret daginstitution for børn i alderen 0–6 år, centralt beliggende i Vejle. Som byinstitution bruger vi aktivt vores placering i hverdagen med børnene. Vi tager på ture til biblioteket, Økolariet, grønne områder og lokale arrangementer, og vi har vores egen kolonihave, som danner rammen for leg, nærvær og gode oplevelser.

Vi er i gang med at udvikle vores pædagogiske praksis med fokus på relationer, børns trivsel og trygge fællesskaber. Som medhjælper bliver du en del af denne udvikling og indgår i et hus, hvor vi arbejder tæt sammen og løfter opgaverne i fællesskab.

Hos os vil du:

  • indgå i hverdagen sammen med børn og kolleger
  • støtte børnene i leg, relationer og daglige rutiner
  • deltage i aktiviteter både inde og ude
  • være en nærværende og engageret voksen

Du bliver en del af et arbejdsfællesskab med mulighed for sparring fra kolleger, AKT-pædagoger og ledelse, hvor vi hjælper hinanden og skaber gode rammer for både børn og voksne.

Her er plads til liv, bevægelse og nysgerrighed – og til engagerede voksne, der har lyst til at gøre en forskel i børns hverdag.

Tiltrædelse: 1. august 2026 eller snarest derefter

Om jobbet:

Vi tilbyder dig:

  • Kollegaer, der prioriterer fællesskab, humor og hjælpsomhed i hverdagen
  • Gratis parkering kun 4 minutters gang fra institutionen – og togstation lige uden for døren
  • En arbejdsplads, hvor relationer, nærvær og børneperspektiv er fundamentet – ikke bare overskrifter
  • En arbejdsplads i udvikling, hvor du bliver en del af fællesskabet omkring børnene
  • En pædagogisk lørdag med fordybelse, refleksion og fælles læring v. Tea Thyrre
  • Tæt og løbende sparring med kolleger, AKT-pædagoger, pædagogisk leder og leder
  • Mulighed for indflydelse på hverdagen og aktiviteter sammen med børn og kolleger
  • En byinstitution med direkte adgang til bibliotek, Økolariet, grønne områder og egen kolonihave
  • En kultur med åben feedback, god dialog og plads til forskellighed

Vi søger en medhjælper, der:

  • Er i børnehøjde, nærværende og legende i mødet med børnene
  • Har lyst til at være med til at skabe en tryg, udviklende og indholdsrig hverdag for alle børn
  • Trives med at være aktiv sammen med børnene i både leg og aktiviteter
  • Kan støtte børnene i hverdagen og bidrage til ro, struktur og gode fællesskaber
  • Er en god kollega, der bidrager til samarbejdet og deltager i en åben feedbackkultur
  • Har lyst til at lære og udvikle sig gennem sparring med kolleger og ledelse
  • Bidrager aktivt til fællesskabet med idéer, engagement og et godt grin i hverdagen

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Oplysning om startløn

Ansættelse sker efter overenskomst for pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter, §§ 4-7 om lønfastsættelse. Den forventede startløn på fuldtid og ekskl. pension er 25.442 kr. og ligger i intervallet 25.442 til 29.159 kr. Det bemærkes, at den endelige indplacering, herunder overenskomstgrundlag og lønniveau, fastsættes på baggrund af din uddannelse og kvalifikationer samt den konkrete tilbudte stilling.

Ansættelsessted:

Børnehuset ved Banen

Danmarksgade 23

7100 Vejle

Ansøgningsfrist

9. juli 2026

Attester

Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu