Husassistent til Valhalla

Er du arbejdsom, positiv med et smittende humør og kan lide at tænke ud af boksen, så se med her og send os en ansøgning.
Om jobbet
Vi søger en yngre profil, som ser en fordel i de varierede arbejdsopgaver, samt sætter en ære i at bidrage til et godt arbejdsmiljø og den gode stemning.
Erfaring er ikke nødvendig, men blot en fordel. Vi forventer at du har viljen til at lære nyt.
Vi søger en husassistent, der er klar på det praktiske arbejde i et køkken på en dynamisk arbejdsplads med skønne børn og gode kolleger. Stillingen er på 30-37 timer, som primært indebærer madlavning, bagning samt rengøringsopgaver i vores 2 køkkener. Hver dag til middag skal maden transporteres på rulleborde mellem vores to huse Midgård og Udgård, samt øses op til de tre spisegrupper i huset med vores modtagerkøkken. Der vil være opvask og rengøringsopgaver i køkkenet i Udgård.
Arbejdet vil bestå i at bidrage med idéer, samt være i tæt samarbejde med køkkenlederen i en tid, hvor klima og bæredygtighed er et omdrejningspunkt. Desuden forventer vi at du er imødekommende, initiativrig, omstillingsparat og engageret i dit arbejde. Du er fleksibel, robust og har gode samarbejdsevner. Jobbet kræver et godt overblik og handlekraftighed, samt at du kan arbejde selvstændigt når køkkenlederen er til møde eller har fri.
Køkkenet ligger i åben forbindelse med vores fællesrum og indgang til Midgård, så et smil og et godmorgen/tak for i dag imødekommes når forældre og personale træder ind og ud ad døren.
Stillingen: 30-37 timer pr. uge efter aftale
Ansøgningsfrist: 26. juli 2026
Tiltrædelse: 1. september 2026
Om os
Valhalla er en integreret daginstitution bestående af to huse beliggende ved siden af hinanden. Vi har omkring 140 dejlige børn i alderen 0-6 år.
I det ene hus, afdeling Midgård, har vi fem vuggestuegrupper. I det andet hus, afdeling Udgård, er de ældste børnehavebørn. Der er køkken i begge huse, men den primære arbejdsplads er i køkkenet i Midgård. Desuden laver Udgård mad over bål hver anden uge.
Vi arbejder ud fra kostrådene, så bæredygtighed vægtes højt.
Vi tilbyder dig
- En organisation med fokus på faglighed og medinddragelse
- En meget engageret medarbejdergruppe med gode samarbejdsrelationer
- En arbejdsplads med en god omgangstone og hvor trivsel prioriteres højt
- En alsidig hverdag hvor der er mulighed for personlig og faglig udvikling
- En organisation hvor meget er muligt, hvor nye ideer og initiativer værdsættes
- En organisation med vægt på økologi og madmod
- Gode fysiske rammer
Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter overenskomst for husassistenter, §4 stk. 2. Den forventede startløn på fuldtid og ekskl. pension er 25.657 / ligger i intervallet 25.657 og 28.375 afhængig af anciennitet. Det bemærkes, at endelig indplacering, herunder overenskomstgrundlag og lønniveau, fastsættes på baggrund af din uddannelse og kvalifikationer og den konkrete tilbudte stilling.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist 26. juli 2026, ansættelsessamtalerne afholdes torsdag den 30.07 2026 over middag.
Tiltrædelse 1. september 2026
Har du lyst til at vide mere?
Flere oplysninger kan fås ved henvendelse til institutionsleder Mette Fonnesbæk på telefon 76 81 87 00 / 40 32 98 25. Mette holder ferie i uge 28, hvor det anbefales at ringe på hovednummeret 76 81 87 00 og spørge efter afdelingsleder Rikke Skov eller køkkenleder Nina.
Børneattest
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.