Skole – og SFO-pædagog til Skibet Skole

Pædagog eller medhjælper til skole og SFO ved Skibet Skole
Har du gode relationskompetence, en anerkendende pædagogisk tilgang og er du vild med at samarbejde på kryds og tværs - så har vi et fantastisk job til dig! En stilling som pædagog i skolens 0. eller 1. klasse – der støtter elever i skoletiden samt timer i vores dejlige SFO.
Om jobbet
Vi søger tre pædagoger eller medhjælper, der brænder for børns udvikling, trivsel og læring i skole og SFO. Arbejdet som skole- og SFO-pædagog ved Skibet Skole veksler mellem mange spændende og varierende opgaver. De to af stillingerne er for et skoleår
SKOLEN:
Ved 0. og 1. klasse er det I en støttende funktion, hvor du er med til at udvikle og understøtte et godt og mangfoldigt læringsmiljø for eleverne. Det kan ske i klassen eller med elever på små hold, hvor der kan være fokus på trivselsmæssige og/eller faglige tiltag.
SFO - Sammen med dygtige pædagogiske kolleger skaber du en aktiv og udviklende skolefritidsordning for børn i 6-12 årsalderen med fokus på bevægelse og idrætslignende aktiviteter. Gerne med fokus på udeliv, og en fælles pædagogisk tilgang, der forbinder skole- og fritidsdel.
Om os
Skibet Skole er en folkeskole, hvor fællesskab, faglighed og trivsel går hånd i hånd.
Skolen har ca. 400 elever, som er fordelt på en almen afdeling med ca. 320 elever, der går fra 0.-6. klasse og en specialafdeling med ca. 80 elever fra 0.- til og med 10. klasse.
Vi arbejder målrettet med at skabe trygge, inkluderende og strukturerede læringsmiljøer, hvor der er deltagelsesmuligheder for alle børn.
På Skibet Skole har vi et stærkt fokus på relationer som fundament for læring, og vi tror på, at børn lærer bedst i fællesskaber, hvor de mødes med tydelige forventninger, anerkendelse og professionel omsorg.
På Skibet Skole arbejder vi tæt sammen om elevernes trivsel, læring og dannelse. Det betyder, at vi ser den fælles opgaveløsning som en styrke – både for elevernes udvikling og for det professionelle læringsfællesskab blandt medarbejderne.
Visionen for Skibet Skole er, at vi skal blive KLOGERE TIL LIVET SAMMEN. Det arbejder vi hen imod ved at have fokus på kerneopgaven, som er børnenes læring og trivsel.
Om jobbet
Vi søger en engagerende pædagog til vores 1. årgang i skole og SFO, som er en fast stilling
Herudover søger vi, for dette skoleår, to pædagoger til støttende funktioner i henholdsvis 0. -og 1. klasse samt SFO, til elever med særlig opmærksomhed ind i en skolekontekst.
Vi leder efter pædagoger, som:
- Kan skabe struktur og tydelige rammer i en varieret hverdag
- Har lyst til at arbejde med en legende tilgang og praksisfaglighed
- Er omstillingsparat og trives i en hverdag med mange forskellige behov
- Har fokus på relationer og kan skabe tryghed for børn i begyndelsen af deres skoleliv
- Ser værdien i at arbejde med deltagelsesmuligheder for alle børn
- Ønsker at samarbejde tæt med kolleger, pædagoger og forældre
Vi forventer af dig, at du
- har erfaring med målgruppen, der er udfordret i en skole hverdag
- har en anerkendende tilgang og kan skabe tydelig struktur og forudsigelighed
- brænder for at gøre en forskel – både for fællesskabet og for den enkelte elev
- er ansvarlig, stabil og samarbejder godt med kolleger, forældre og øvrige samarbejdspartnere
- er nysgerrig og refleksiv i din faglige tilgang – også når hverdagen udfordrer
- arbejder fagligt med blik for elevernes udviklingsmuligheder og har ambitioner på deres vegne
Ansættelsesvilkår
De tre stillinger er på fuld tid 37 timer ugentligt eller efter aftale. De to stilling er et års- projektstilling og den anden er en fast stilling.
tiltrædelse 1. september 2026 eller hurtigst muligt derefter.
Ansøgningsfrist
7. august 2026
Samtaler forventes afholdt
Vi holder løbende samtaler, dog senest fredag den 21. august 2026.
Har du lyst til at vide mere?
Ring til Skibet Skole tlf. 76 81 43 60 og spørg efter, hvis du har brug for flere oplysninger.
Oplysning om startløn
Pædagog
Ansættelse sker efter overenskomst for pædagoger ved daginstitutioner, skolefritidsordninger, klubber mv, §§4-9. Den forventede startløn på fuldtid og ekskl. pension er 32.343 kr. / ligger i intervallet 32.343 til 39.702 kr. afhængig af anciennitet. Det bemærkes, at endelig indplacering, herunder overenskomstgrundlag og lønniveau, fastsættes på baggrund af din uddannelse og kvalifikationer og den konkrete tilbudte stilling.
Pædagogmedhjælper
Ansættelse sker efter overenskomst for pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter, §§ 4-7 om lønfastsættelse. Den forventede startløn på fuldtid og ekskl. pension er 25.442 kr. / ligger i intervallet 25.442 til 29.159 kr. afhængig af anciennitet. Det bemærkes, at endelig indplacering, herunder overenskomstgrundlag og lønniveau, fastsættes på baggrund af din uddannelse og kvalifikationer og den konkrete tilbudte stilling.
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.