Barselsvikar som administrativ personaleassistent

Er du god til at samarbejde, og motiveres du af at levere høj administrativ service? Arbejder du struktureret og med øje for at effektivisere arbejdsgange? Så er du måske vores kommende barselsvikar i Børn og Unge Staben.
Om jobbet
Som barselsvikar for vores ene personaleassistent bliver du en del af et team, hvor vi understøtter dagtilbud, skoler og døgninstitutioner med at løse administrative opgaver forbundet med personaleadministration.
I teamet løser vi alle administrative opgaver vedrørende ansættelser lige fra opslag af stillinger, lønindplaceringer, dialog med de faglige organisationer og ændringer af ansættelser.
Dine primære opgaver:
- Rekrutteringsopgaver ifm. behandling af stillingsopslag, indkaldelser til samtale, oprettelse og afslutning af sager m.m.
- Kvalitetssikring af lønskemaer samt videresendelse til faglige organisationer.
- Sparring med de administrative medarbejdere og ledere på vores skoler og daginstitutioner.
- Oprettelser af nyansættelser samt behandling af ændringer og fratrædelser i Delta-system.
Du får en hverdag, hvor du er i kontakt med ledere og administrative medarbejder i Børne- og Unge Forvaltningen. Vi vægter god kommunikation højt og er altid imødekommende, når vi yder vejledning og sparring. Vi gør vores bedste for at yde opgaveløsning af høj kvalitet. Du er også bindeleddet og skal være opsøgende, når der kommer nye retningslinjer, love, overenskomster eller forhåndsaftaler, som har en betydning for enhedernes drift og økonomi.
Vi forventer du har en kontoruddannelse eller erfaring inden for personaleadministration.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med et eller flere af følgende programmer: Signatur, KMD Rollebaseret Indgang, Delta, SAP og Sbsys.
Om staben
B&U Staben er en central stabsfunktion i Vejle Kommunes Børne- og Ungeforvaltning. Vi fungerer som en servicefunktion for Børne- og Familieudvalget, chefgruppen og de tre linjeafdelinger. Vores opgaver spænder over områder som økonomi, personaleadministration, jura, sekretariat, udvikling, kommunikation, digitalisering, web og GDPR. Vi er dedikerede til at yde service og rådgivning på et højt fagligt niveau for at støtte op om Børne- og Ungeforvaltningens kerneopgaver til gavn for børnene.
Ansættelsesvilkår
- Løn efter gælden overenskomst
- Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid
- Vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt og senest 1. oktober 2026
- Der er tale om en tidsbegrænset stilling
Ansøgningsfrist
17. august 2026
Samtaler forventes afholdt
21. august 2026
Har du lyst til at vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Line Berner, hvis du har lyst til at høre mere om stillingen. Send gerne en sms på tlf. 23 28 93 39, at du gerne vil blive ringes op.
Oplysning om startløn
Ansættelse sker efter overenskomst for administration og IT §§3-6. Den forventede startløn på fuldtid og ekskl. pension er 25.615 kr. / ligger i intervallet 25.615 til 34.062 kr. afhængig af anciennitet. Det bemærkes, at endelig indplacering, herunder overenskomstgrundlag og lønniveau, fastsættes på baggrund af din uddannelse og kvalifikationer og den konkrete tilbudte stilling.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.