Pædagogmedhjælper til daginstitutionen Bøgen/Solsikkegård

Vil du være med til at forme fremtidens dagtilbud?
I vuggestuen Bøgen og børnehaven Solsikkegård står vi overfor en spændende fremtid med opførelse af en ny daginstitution, der forventes klar i starten af 2028. Samtidig er vi i gang med en sammenlægning.
Vi vil sammen skabe et stærkt, trygt og inspirerende børnemiljø, hvor leg, fantasi og tryghed er en central del af hverdagen.
Flere af vores dygtige pædagogmedhjælpere skal nu i gang med videreuddannelser og rejser. Derfor søger vi medhjælpere, der har lyst til at være en del af de mindste børns dagligdag i vores skønne vuggestue - så har du lyst til at være en vigtig omsorgsperson og være en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi har fokus på opgaven og hvor vi værner om et godt arbejdsmiljø – så læs videre.
Om jobbet
Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt med tiltrædelse d. 1. september eller snarest derefter. Du vil blive ansat i Bøgen/Solsikkegård og skal derfor være indstillet på, at kunne have timer i både vuggestuen og i børnehaven, hvis det bliver aktuelt. Der vil også være praktiske opgaver i forbindelse med en ansættelse som medhjælpere i vores huse. Der vil være aftenmøder ca. 1 gang om måneden eks. Personalemøder.
Vi afholder løbende samtaler.
Vi ønsker af dig
- At du er smilende og imødekommende.
- At du er nærværende og omsorgsfuld.
- At du er stabil og fleksibel.
- At du er indlevende i legen og andre aktiviteter.
- At du har lyst til at være ude i alt slags vejr.
- At du vil lære nyt og udvikle dig i dit arbejde og modtage guidning med fokus på kerneopgaven.
- At du har øje for hele børnegruppen og det enkelte barn.
- At du har overblik og løser de opgaver der er brug for.
- At du har en positiv og anerkendende tilgang til samarbejdet med både børn, kolleger og forældre.
- At du har empati, engagement, humor og indlevelsesevne.
- At du kan modtage feedback, bede om hjælp og spørge, hvis du er i tvivl.
Om os
Vuggestuen Bøgen og børnehaven Solsikkegård blev sammenlagt i januar 2026, og vi forventer at rykke sammen i nye fælles lokaler midt i skoven indenfor de næste par år. Indtil det sker holder vi til i 2 forskellige huse, Bøgen som nabo til Bøgevangskolen. Solsikkegård ligger i naturskønne omgivelser i kanten af skoven.
Sammen danner vi trygge, omsorgsfulde og nærværende rammer for ca. 70 børn i alderen 0-6 år.
I Bøgen har vi 4 vuggestuegrupper; de yngste børn er fordelt på 3 grupper i stueetagen, og er sammensat på tværs af alder og køn med 9-12 børn på hver gruppe. På førstesalen har vi ca. 16 børn samlet i en gruppe med de ældste børn fra vuggestuen.
I Bøgen har vi flere små legeområder udenfor, ligesom vi har adgang til en større legeplads små 150 meter fra Bøgen.
Solsikkegård er vores børnehave som er placeret midt i naturen og med ca. 30 børn i alderen fra 3-6 år. Solsikkegård består af flere mindre huse og en stor legeplads, som vi bruger hver dag. Vi er stolte af at være en del af ”De grønne spirer”.
For vuggestuedelen er struktur, genkendelighed, omsorg, tryghed og nærvær afgørende i hverdagen.
For børnehavedelen er nærvær, omsorg, tryghed, science og nysgerrighed afgørende i hverdagen.
Vi betragter os som ét dagtilbud med respekt for de forskelligheder som vi har. Vi har fælles ledelse og arbejder ud fra et fælles pædagogisk grundlag og med fælles retning.
Ansættelsesvilkår
Løn - og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.
Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid, men skriv gerne hvor mange timer du er interesseret i.
Ansøgningsfrist
3. august 2026. Ansættelsestalerne afholdes løbende.
Har du lyst til at vide mere?
Du kan kontakte institutionsleder Karina Christensen på 23 49 39 25
Du kan læse mere om os på www.boegen.vejle.dk og på www.solsikkegaard.vejle.dk Du er meget velkommen til at ringe og aftale tid til en rundvisning eller hvis du har spørgsmål vedr. stillingen.
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.