start på hovedindhold

Planlægger til Distrikt Midtby Nord

Sygeplejerske til planlæggerfunktionen

Har du en stærk sygeplejefaglig profil, et skarpt overblik og lyst til at spille en central rolle i den daglige koordinering?

Vi søger en sygeplejerske, der brænder for planlægning, koordinering og tværfagligt samarbejde. Du trives i en hverdag, hvor du skaber struktur, finder løsninger og får mange forskellige hensyn til at gå op i en højere enhed – altid med borgerens behov i centrum. Hos os får du en nøglefunktion med stor indflydelse på både drift, faglig kvalitet og den gode arbejdsdag for dine kolleger.

Om jobbet

Hos os bliver du en del af et stærkt tværfagligt fællesskab, hvor vi hver dag arbejder for at skabe tryghed, omsorg og høj kvalitet for borgerne med afsæt i Service- og Ældreloven.

Som planlægger får du en central rolle i at skabe overblik, struktur og sammenhæng i hverdagen. Du bliver en vigtig samarbejdspartner for både kolleger, visitation, koordinerende sygeplejerske og ledelse.

Om jobbet som planlægger

Som planlægger har du ansvaret for den daglige disponering og planlægning af SEL-ydelser i Nexus. Du sikrer, at ressourcer og opgaver koordineres bedst muligt med udgangspunkt i borgernes behov og den faglige kvalitet.

Du arbejder struktureret og selvstændigt, samtidig med at du trives i et tæt samarbejde med mange forskellige faggrupper. Du har blik for sammenhængen mellem drift, økonomi og faglighed og motiveres af at skabe løsninger, der giver værdi for både borgere og medarbejdere.

Vi søger derfor en kollega, der:

  • kan bevare overblikket i en omskiftelig hverdag
  • ser muligheder frem for begrænsninger
  • tænker helhedsorienteret og koordinerende
  • har fokus på flow og kvalitet i opgaveløsningen
  • bidrager positivt til samarbejdet på tværs af faggrupper

Du vil desuden fungere som afløser for den koordinerende sygeplejerske, og I vil have et tæt og vigtigt samarbejde i hverdagen.

Den sygeplejefaglige funktion

Som afløser for den koordinerende sygeplejerske bidrager du til at sikre den sundhedsfaglige kvalitet i distriktet.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • opfølgning på sygeplejefaglige indsatser i Nexus
  • sygeplejefaglige udredninger
  • akutte besøg hos borgere
  • tværfaglig koordinering af komplekse borgerforløb
  • sparring og faglig vejledning af kolleger
  • understøttelse af kompetenceudvikling
  • deltagelse i udviklings- og implementeringsopgaver

Du møder kl. 6.30 og deltager sammen med en kollega i den daglige koordinering og disponering af dagens opgaver ved sygdom, ændringer og akutte behov.

Stillingen indeholder weekendvagt hver 8. weekend.

Vi forestiller os, at du:

  • er autoriseret sygeplejerske
  • har min. 2 års kommunal erfaring
  • har erfaring med eller interesse for planlægning og koordinering
  • har gode IT-kompetencer
  • har godt kendskab til KMD Nexus
  • arbejder struktureret, selvstændigt og løsningsorienteret
  • trives i et koordinerende krydsfelt mellem kollegaer, ledelse og samarbejdspartnere
  • har gode kommunikative evner og naturlig gennemslagskraft
  • bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø og et stærkt tværfagligt samarbejde
  • tager ansvar for både din egen og teamets udvikling – og beder om hjælp, når det er nødvendigt

Om os

Distrikt Midtby Nord er et udekørende tværfagligt distrikt med cirka 35 engagerede kolleger.

Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab med sygeplejersker, terapeuter, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere samt ufaglærte medarbejdere. På sigt vil vi også have SOSU-elever og sygeplejestuderende tilknyttet.

Vi er et forholdsvis nyt distrikt, hvilket giver dig en unik mulighed for at sætte dit præg på både kultur, samarbejde og udvikling.

Vores fælles ambition er klar:

Vi skal være det bedste sted at være, at arbejde og få hjælp fra.

Vi tilbyder:

  • en spændende nøglefunktion med stor indflydelse
  • et trygt og ordentligt arbejdsmiljø
  • stor grad af medbestemmelse og ansvar
  • et mentorbaseret introduktionsforløb
  • en tværfaglig kultur med høj faglighed og stærkt samarbejde
  • mulighed for at præge udviklingen af både planlægning og sygepleje
  • sparring, supervision og faglig udvikling
  • ledelse med fokus på tillid, medarbejderinddragelse og udvikling

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden, løfter i flok og tror på, at de bedste løsninger skabes sammen. Samtidig får du mulighed for at være med til at forme fremtidens hjemme- og sygepleje i et distrikt i udvikling.

Se evt. mere om at arbejde i Vejle kommune Job i Velfærdsforvaltningen - Vejle Kommune

Kan du se dig selv i jobbet?

Så send os din ansøgning – vi glæder os rigtig meget til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 19.8.2026 kl. 23.59

Samtaler forventes afholdt

Vi holder løbende samtaler og sidste samtaledato er den 25.8.2026

Ansættelsesvilkår

Ansættelsesdato er hurtigst muligt eller senest d. 1.10.2026

Arbejdstiden er 37 timer.

Har du lyst til at vide mere?

Hvis du gerne vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte distriktsleder Cindie Bøgegren Pedersen på mail cibpe@vejle.dk eller på tlf. 21 12 81 24 eller til Simone Mai Pedersen på mail simmp@vejle.dk  tlf. 20 14 25 36

Straffeattest

Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu