start på hovedindhold

Faguddannet pædagogisk medarbejder til Bo-Vejle i Give

Ønsker du at blive en del af en dejlig kollegagruppe, hvor der er plads til grin og sjov, samtidig med vi tager arbejdet alvorligt – så læs mere her.

Om jobbet

Vi søger faguddannet kollega: pædagoger, ergoterapeut, PAU, SSA, lærer eller socialrådgiver.

Vil du arbejde et sted, hvor du både bliver hørt, udfordret og værdsat – og hvor vi sammen skaber positiv udvikling?

Vores målgruppe er bred, alle borger er udviklingshæmmede i forskellig grad og af diagnoser kan nævnes, Downs, ADHD, autisme samt psykiatriske overbygninger. Støttebehovet er forskelligt, men mange af vores borgere er selvhjulpne med mange ting.

Hos os får du:

  • En vigtig rolle i borgeres liv – med fokus på selvbestemmelse, livskvalitet og udvikling
  • En arbejdsplads, hvor vi prioriterer faglighed, samarbejde og arbejdsglæde
  • Mulighed for at bringe dine idéer og faglige styrker i spil

Vi tror på, at det bedste arbejde skabes i fællesskab der støtter hinanden og arbejder med den fælles kerneopgave. Derfor værner vi om et stærkt, tillidsfuldt samarbejde og et godt arbejdsmiljø, hvor vi både griner sammen – og løfter i flok.

Er du nyuddannet – er du mere end velkommen!

Vi tilbyder støtte og ansvar, så du får en god start på din pædagogiske karriere.

Borgerne: De møder os med et ”godmorgen solstråle” de hilser glad og lægger mærke til os. Borgerne elsker glæde og spontanitet og at vi tænker ud af boksene, vi kan lave sjov med dem. De elsker en tur på cyklen eller en lille dans og tager gerne med på ture ud af huset.

Kollegaerne siger: Vi er en god personalegruppe, vi giver plads til hinanden også når vi ikke er enige. Det er en spændende målgruppe, hvor der er afveksling i arbejdet.

Vi er en ansvarlig personalegruppe, hvor vi tager tingene af os selv. Vi bruger humor og siger tingene højt, vi går ikke rundt med noget alene, men deler det med hinanden.

Vi giver hinanden råderum og lov til at gøre noget.

Vi har et godt nærmiljø, hvor byen kender vores borgere og samtidig er det nemt at komme til Give.

Om os

Bo-Vejle

består af 11 afdelinger i Vejle og Give og er en del af Vejle Kommunes tilbud til mennesker med varige fysiske og/eller psykiske funktions nedsættelser.

Hos os får du:

  • Et stort fagligt fællesskab med mulighed for samarbejde og kompetenceudvikling på tværs af afdelinger
  • En arbejdsplads med fokus på borgernes drømme og mål – og hvor du kan være med til at forme din egen faglige vej
  • Deltagelse i sociale arrangementer og aktiviteter med både borgere og kollegaer

Vores kerneopgave:

At støtte borgeren i at skabe

”det gode liv”

– som borgeren selv definerer. Det gør vi med:

  • Mening og motivation
  • Frihed og fællesskab
  • Selvhjulpenhed og sundhed
  • Selvbestemmelse og ansvar

Vi tilbyder dig

  • En stærk faglig kultur med metoder som KRAP, neuropædagogik, LA2 og mere
  • Tæt samarbejde i teams – du får ansvar for mål, statusbeskrivelser og deltagelse i møder
  • Ekstern supervision 4 gange om året
  • Grundig oplæring og relevant sparring
  • Borgerferie én gang om året, hvor personalet deltager
  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på medindflydelse, respekt og arbejdsglæde
  • En stilling på enten Sønderbo eller Højbo-Solsikken

Ansættelsesvilkår

  • Stillingen er på fuldtid, men du kan også søge, hvis du ønsker 30-35 timer pr. uge
  • Arbejdstid ligger mellem kl. 06:45 og 23:00 – både hverdage og weekender
  • Du arbejder hver 2. eller 3. weekend – og vi forsøger altid at tilpasse vagtplanen til dine ønsker
  • Nætterne dækkes af faste nattevagter
Skriv gerne i din ansøgning, hvor mange timer du ønsker at arbejde.

Ansøgningsfrist

Vi skal have din ansøgning senest den 21. august og afholder samtaler den 25. august 2026.

Har du lyst til at vide mere?

Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Marie Høj på 23309843 eller mlhoj@vejle.dk

for yderlig information og afklarende spørgsmål, inden du sender din ansøgning afsted.

Attester 

Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu