Lille specialafdeling på Fårupgård Ungecenter søger fast vågen nattevagt

Er du passioneret omkring at skabe tryghed og stabilitet, når natten er på sit mørkeste? På afdeling Springet søger vi en dedikeret nattevagt, der vil være de vågne øjne og ører for unge i sårbare livssituationer. På vores afdeling får du mulighed for at gøre en forskel hver nat – du sikrer, at de unge kan hvile i et trygt miljø, mens du bidrager til deres tryghed og trivsel
Om jobbet
Nattevagt med fagligt overskud og ro i sindet
Vi søger en engageret og ansvarlig nattevagt med fagligt overskud og ro i sindet. Du bliver en del af en lille specialafdeling med op til 3 unge.
Stillingen er som fast vågen nattevagt i en ordning, hvor du arbejder:
- Fast mandag, tirsdag
- Fast hver anden weekend.
Natten som aktiv pædagogisk arena
De unge, du møder, har forskellige og ofte komplekse udfordringer, som bl.a. er affødt af tidligt omsorgssvigt, mange flytninger, svigt i relationer og manglende tillid til de voksne omkring dem. Det kan komme til udtryk som psykiatriske vanskeligheder, adfærdsforstyrrelser, traumer, misbrug og sociale problemer. De unge indgår i en specialiseret pædagogisk indsats med behandlingsmæssigt sigte, og nattetimerne er derfor en essentiel pædagogisk arena, hvor du har fokus på regulering, etablering af tryghed og krisehåndtering.
Som vågen nattevagt er du den stabile og nærværende voksne, som de unge kan søge hjælp hos, og som kan aflæse og imødekomme deres behov, når de ikke selv kan udtrykke dem.
Dine opgaver
- Være vågen og tilgængelig hele natten for de unge.
- Sikre genkendelighed, tryghed og ro på afdelingen.
- Observation og faglig dokumentation.
- Praktiske opgaver og overlevering til dagpersonale.
- Håndtere natlige opkald, uro og krisereaktioner med en low arousal-tilgang og fagligt overblik.
Vi søger dig, der
- Er uddannet pædagog eller har anden socialfaglig uddannelse.
- Kan stå fast og være nærværende i relationen – også i pressede situationer.
- Arbejder roligt og struktureret og som kan sikre stabilitet i nattetimerne.
- Har erfaring fra døgntilbud, psykiatri, anbringelsesområdet eller lignende (ikke et krav).
- Gerne kendskab til low arousal, mentalisering og traumeindsigt.
Om os
Fårupgård Ungecenter er et kommunal børne- og ungehjem for unge i alderen 12-23 år. Vi har 6 afdelinger og en intern skole. Vi arbejder med en traume- og udviklingsorienteret tilgang, hvor mentaliseringskompetencer og faglig nysgerrighed er vigtige pejlemærker.
Afdeling Springet er én af de seks døgnafdelinger på Fårupgård Ungecenter. Vi arbejder ud fra en mentaliseringsbaseret tilgang, suppleret med neuroaffektiv pædagogik og low arousal. - med stort fokus på tryghed, stabilitet og relationsarbejde.
Afdelings primære formål er stabilisering med fokus på at (gen)etablere sikkerhed for de unge. Det arbejdet centreres om er etablering af relation, fysiks og psykisk sikkerhed samt genkendelighed med fokus på rutiner. Det pædagogiske handlerum vil være en støttende og empatisk tilgang, når det i høj grad er de unges sikkerhed vi arbejder med.
Vi tilbyder dig
- Grundigt introduktionsforløb og opbakning fra kollegaer og ledelse.
- Faglig sparring, supervision og undervisning.
- En arbejdsplads i smukke, rolige omgivelser ved Fårup Sø i Jelling.
- Et stærkt fagligt fællesskab.
- Tydelige procedurer for sikkerhed, debriefing og faglig refleksion
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer pr. uge i gennemsnit.
Løn efter gældende overenskomst og med mulighed for tillæg efter kvalifikationer.
Ansøgningsfrist
25. august 2026.
Samtaler forventes afholdt
28. august 2026.
Har du lyst til at vide mere?
Kontakt afdelingsleder Christina Overgaard Albertsen på tlf. 30 35 72 16
Læs mere på: faarupgaard.vejle.dk
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.