Pædagog til Sneglehusets børnehave

Er du den voksne, der tør slippe fantasien løs, gå på opdagelse i naturen og være aktiv medspiller i børns leg?
I Sneglehuset søger vi en uddannet pædagog til vores børnehave fra den 15. oktober 2026.
Vi tror på, at leg er børns vigtigste vej til udvikling, læring, relationer og livsglæde. Derfor søger vi en pædagog, som elsker at lege, undre sig sammen med børnene og skabe rammer, hvor fantasi, fællesskab og nysgerrighed kan blomstre.
Hos os er det ikke nok at stå på sidelinjen. Vi søger en kollega, der kan gå foran, ved siden af og bagved legen, alt efter hvad børnene har brug for. En pædagog, der ved, at det vigtigste arbejde ikke altid kan måles, men kan mærkes.
Vi søger dig, som:
- Ser leg som en vigtig del af dit pædagogiske fundament.
- Har lyst til at fordybe dig sammen med børnene i alt fra huler, rollelege og skattejagter til krible-krable-liv og naturens små mirakler.
- Er stærk i relationsarbejdet og skaber tryghed omkring dig.
- Er nysgerrig, initiativrig og udviklingsorienteret.
- Værdsætter et tæt samarbejde med både forældre og kolleger.
- Kan tage ansvar for fællesskabet og bevare overblikket i en levende og omskiftelig hverdag.
- Trives med at skabe struktur, retning og sammenhæng, så både børn og voksne oplever en tryg og velfungerende dag.
- Har humor, energi og et positivt blik på hverdagen.
Hos os får du:
- Fantastiske naturrammer, hvor vi bruger udeområdet som et aktivt lærings- og legerum året rundt.
- Børn, der er klar til eventyr, fællesskab og voksne, som vil lege med.
- Dygtige kolleger, som prioriterer relationer, faglighed og arbejdsglæde.
- Mulighed for faglig udvikling gennem vores arbejde med Flere børn sammen i fællesskabet.
- En arbejdsplads, hvor nærvær, omsorg og fællesskab er fundamentet for alt, hvad vi gør.
Om Sneglehuset
Sneglehuset ligger i naturskønne Skærup og har omkring 85 børn fordelt på vuggestue og børnehave. Du vil primært være tilknyttet vores 3-4-årige børn, men blive en del af et hus, hvor vi samarbejder på tværs og skaber gode overgange mellem grupperne.
Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig. Har du lyst til at høre mere eller komme forbi og mærke stemningen,
Vi prioriterer gerne tiden til besøg fra dig, så hvis du har lyst til at høre mere eller komme fobi og mærke stemningen så kontakt os gerne for en aftale.
Leder Anita Bech på 24 60 75 24 eller pædagogisk leder Lone Birk på 20 59 54 17
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer eller efter aftale med ansættelse 15. oktober 2026.
Ansøgningsfrist
26. august 2026
Vi forventer at holde samtaler løbende og senest 27. august 2026
Du skal til din ansøgning medsende uddannelsesbevis samt eventuelle udtalelser som dokumentation fra tidligere arbejdspladser.
Oplysning om startløn
Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principper i Ny løn.
Her eksempler på løn for en pædagog: Den forventede startløn på fuldtid og ekskl. pension er 32.343 kr. / ligger i intervallet 32.343 til 39.702 kr. i overensstemmelse med overenskomst for pædagoger ved daginstitutioner, skolefritidsordninger, klubber mv, §§4-9. Det bemærkes, at endelig indplacering, herunder overenskomstgrundlag og lønniveau, fastsættes på baggrund af din uddannelse og kvalifikationer og den konkrete tilbudte stilling.
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.