Tilkaldevikar til den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse på CSV Vejle

Vi søger omsorgsmedhjælper som tilkaldevikar til vores stu. Vi søger dig, som har lyst og mod på at arbejde med unge med særlige behov – og som er stabil, samarbejdsdygtig og struktureret. Hvis det er dig, så læs videre her.
Om jobbet
Vi har brug for dig, når vores faste personale er på kursus, har ferie, er sygemeldt eller andet. Der kan i nogle uger være mange timer, i andre uger få timer.
De tidspunkter, hvor vi på forhånd ved, at vi mangler personale, laver vi aftale med dig, så du ved, hvornår du skal på arbejde.
Ved akut fravær / sygdom ringer vi til dig om morgenen mellem 7.30 og 8.00 og fortæller, hvad vi gerne vil have dækket af opgaver.
Det faste personale hjælper dig og fortæller, hvad du skal løse af opgaver. Du står altså ikke alene, men bliver lært op i de ting, du skal hjælpe med.
Arbejdstiden ligger mellem 7.30 og 16.00.
Arbejdet består af både praktiske opgaver, hjælp til personlig hygiejne, støtte i undervisning, aktiviteter udendørs og ude af huset m.m. Vi forventer, at du har fysik til løft, forflytninger, gåture, svømning m.m.
Det er en fordel, hvis du har kørekort.
Om os
Stu er en 3-årig ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, der ikke kan følge en ordinær ungdomsuddannelse.
CSV står for Center for Specialundervisning for Unge og Voksne. CSV ligger på to matrikler med hovedmatrikel på Solsikkevej 6 i Vejle tæt ved både natur og byen. Der er ca. 65 ansatte på CSV fordelt på lærere, konsulenter, pædagoger, pædagogiske assistenter, teknisk-administrativt personale samt ansatte på særlige vilkår.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest den 28. august 2026.
Samtaler forventes afholdt
Hvis du matcher ovenstående, vil du blive kontaktet for en kort samtale, hvor vi afstemmer vores forventninger.
Har du lyst til at vide mere?
Kontakt stu uddannelsesleder Jesper Bøgild Langsted på tlf. 7681 5555 eller læs mere på vores hjemmeside
https://csv.vejle.dk/saerligt-tilrettelagt-ungdomsuddannelse-stu/
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.