Vikar til Øster Nykirke SFO, Skole og ungdomsklub

Bliv en del af en dejlig arbejdsplads
Om jobbet
Du skal sammen med os, være med til at skabe leg, læring og mestring i vores SFO, skole og Aftenklub.
Du vil som vikar komme til at arbejde tæt sammen med teamet omkring SFO, klasserne og Aftenklub medarbejder. Der vil være morgenvagter og lukkevagter og aftenvagt.
Fokus vil være at skabe stilladser, hvor ALLE børn kan trives og lære en masse. Vi arbejder i professionelle læringsfællesskaber, hvor vi løbende er nysgerrige på hinandens praksis, for hele tiden at blive klogere på kerneopgaven og den enkeltes kerneydelse.
Om os
Øster Nykirke skole ligger i Vonge i den skønneste natur. En skole med masser af plads og lækkert udeareal. Vi vægter fællesskaber og mangfoldige læringsmiljøer. I fællesskabet kigger vi udad, på hinanden og på det, der er større end den enkelte. Alle børn skal have lige deltagelsesmuligheder og rustes til livet.
Skolen består af 130 skønne elever, hvor af cirka 80 børn er tilknyttet SFO.
Vi tilbyder dig
Vi er en spændende arbejdsplads med højt til loftet. Du bliver en del af et godt fællesskab med børn, forældre, professionelle kolleger og en ledelse tæt på kerneopgaven.
Vi lykkedes i fællesskabet. Vi skal alle arbejde sammen – på tværs af forældre, netværk, civilsamfund, foreninger, kollegaer i og udenfor kommunen og vores børn og unge - dem det hele handler om.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Der er tale om et vikariat i fuldtidsstilling på 37 timer med ansættelse hurtigst muligt.
Oplysning om startløn
Ansættelse sker efter overenskomst for pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter, §§ 4-7 om lønfastsættelse. Den forventede startløn på fuldtid og ekskl. pension er 25.442 kr. / ligger i intervallet 25.442 til 29.159 kr. afhængig af anciennitet. Det bemærkes, at endelig indplacering, herunder overenskomstgrundlag og lønniveau, fastsættes på baggrund af din uddannelse og kvalifikationer og den konkrete tilbudte stilling.
Ansøgningsfrist
Send os din ansøgning så vi har den senest den 14. september 2026. Vi forventer at holde samtaler løbende.
Har du lyst til at vide mere?
Du er velkommen til at kigge forbi og få en snak med afdelingsleder Karina Snedevind tlf. 21293519
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.