start på hovedindhold

Ergoterapeut søges til sundheds og omsorgspladser på Plejecenter Sandbjerg

Vil du være med til at forme fremtidens nære sundhedsvæsen? Har du lyst til at arbejde med komplekse borgerforløb, rehabilitering, sygepleje,  tværfagligt samarbejde, og samtidig være med til at opbygge en helt ny funktion?

Så er det  netop dig, vi søger til Viben ?

Som en del af den nye sundhedsreform, etableres der 16 sundheds- og omsorgspladser (SOP-pladser) på afdeling Viben i Thyregod, med virkning den 1. januar 2027. Det er en del af afdelingen ”Nær sundhed, region Syddanmark”. Vi søger derfor en ergoterapeut, som har lyst til at være med fra starten, og sætte deres faglige præg på den nye afdeling.

Om de nye SOP-pladser

De 16 SOP-pladser skal være et vigtigt tilbud til borgere med komplekse og sammensatte behov, hvor der er behov for en særlig sundhedsfaglig indsats, rehabilitering, pleje og tæt koordinering på tværs af sektorer. På Viben kommer vi til at arbejde målrettet med borgerens egne ressourcer, og muligheder for at genvinde eller bevare mest mulig selvstændighed og livskvalitet. Vi ønsker at skabe et miljø, hvor faglighed, tryghed og udvikling går hånd i hånd, og hvor vi sammen finder de bedste løsninger for den enkelte borger. SOP-pladserne får en vigtig rolle i at skabe sammenhæng mellem hospital, kommune, egen læge, hjemmepleje, træning og øvrige samarbejdspartnere. Vi er et stærkt tværfagligt team der tager udgangspunkt i at vi alle er fælles om at få hverdagen til at hænge sammen, men med konstant faglighed fokus på at løfte de udfordringer dagen bringer. Vi har brug for humor i hverdagen, vi har en kreativ, men altid faglig tilgang til dagens udfordringer.

Vi søger Ergoterapeut til fast stilling på 32-37 timer ugentligt, med arbejde hver 3 weekend i blandede vagter.

Som ergoterapeut får du en central rolle i den daglige opgaveløsning, og i udviklingen af den nye SOP-funktion.

Du indgår i en del af driften, personlige hygiejne opgaver, og planlægger dagen med relevante ergoterapeutiske opgaver.

Vi ser gerne, at:

  • Du har en stærk ergoterapeutisk faglighed og brænder for rehabilitering og genoptræning
  • Du har erfaring med ADL-træning, aktivitetsanalyse og vurdering af borgerens funktionsevne
  • Du kan sætte borgerens mål og behov i centrum
  • Du har erfaring med tværfagligt samarbejde med fx fysioterapeuter, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter og læger
  • Du arbejder systematisk og rehabiliterende
  • Du har god kommunikation med borgere og pårørende

Ansøgningsfrist

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 20 September 2026.

Samtaler forventes afholdt

Vi afholder løbende samtaler. sidste samtaledato er den 29. septemeber 2026.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn.

Ansættelsesdato er den 1. november 2026, eller efter aftale.

Har du lyst til at vide mere?

Hvis du gerne vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte centerleder Stine Matthiesen på mail Stmad@vejle.dk 

eller på 28 26 56 28

Straffeattest

Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu