Sygeplejerske med stærk faglighed søges til Distrikt Midtby Nord

Vi søger ikke bare en ny sygeplejerske. Vi søger en god kollega, der har lyst til at blive en del af vores fællesskab, bidrage med sin faglighed og være med til at skabe gode borgerforløb. Hos os møder du borgere med både somatiske, psykiatriske og sociale udfordringer, og du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden, løfter i flok.
Om jobbet
Vi søger en sygeplejerske, der ser værdien i helhedspleje og trives med at tænke på tværs af faggrænser.
Hos os er høj faglighed, rehabilitering og tværfagligt samarbejde fundamentet for indsatsen omkring borgeren. Vi arbejder ud fra tanken om, at pleje, sygepleje og støtte skal hænge sammen og tage udgangspunkt i det enkelte menneskes ressourcer, ønsker og behov. Samtidig prioriterer vi et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor du får stor indflydelse på din hverdag og mulighed for at bidrage til den fortsatte udvikling af distriktet. Vi tror på, at faglig udvikling skaber arbejdsglæde, og derfor prioriterer vi løbende sparring og kompetenceudvikling.
Dine opgaver
- Sygeplejefaglige indsatser af forebyggende, sundhedsfremmende, rehabiliterende og pallierende karakter
- Klinisk lederskab i både stabile og komplekse borgerforløb
- Faglig prioritering og koordinering i dag- og aftenvagt på tværs af distrikter
- Relationen til borgere og pårørende som vigtig del af arbejdet
- Professionel håndtering af akutte situationer
- Bidrage til høj faglig kvalitet og godt samarbejdsmiljø
Om os
Distrikt Midtby Nord er et udekørende tværfagligt distrikt med cirka 35 engagerede kolleger. Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab med sygeplejersker, terapeuter, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, ufaglærte medarbejdere samt SOSU-elever og sygeplejestuderende. Vi er et forholdsvis nyt distrikt, og det giver en særlig mulighed. Vi er fortsat i gang med at forme vores fælles kultur, styrke samarbejdet på tværs af faggrupper og skabe den arbejdsplads, vi ønsker at være. Derfor får du ikke blot et job hos os, men også mulighed for at sætte dit præg på udviklingen, fællesskabet og den retning, vi bevæger os i. I Distrikt Midtby Nord arbejder vi efter ambitionen "Vi skal være det bedste sted at være, at arbejde og få hjælp fra." Det gælder både for borgerne og for de medarbejdere, der hver dag er med til at skabe kvaliteten.
Vi tilbyder:
- En spændende hverdag med stor selvstændighed og fagligt ansvar
- En erfaren og hjælpsom sygeplejegruppe, som prioriterer sparring og fællesskab
- Mulighed for faglig fordybelse og udvikling inden for særlige interesseområder
- Mentorordning og et grundigt introduktionsforløb
- Høj grad af medbestemmelse og indflydelse på egen arbejdsdag
- Tværfagligt samarbejde med terapeuter, SOSU-medarbejdere, læger og øvrige samarbejdspartnere
- En arbejdsplads i udvikling, hvor dine idéer og input bliver hørt
- Mulighed for at være med til at præge kulturen og den fælles retning i et distrikt i udvikling
- Faglig sparring, støtte og kolleger, der hjælper hinanden
- Fortrinsvis dagvagt men aftenvagter kan forekomme, arbejde hver 4. weekend
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden, løfter i flok og tror på, at de bedste løsninger skabes sammen. Samtidig får du mulighed for at være med til at forme fremtidens hjemme- og sygepleje i et distrikt i udvikling.
Se evt. mere om at arbejde i Vejle kommune Job i Velfærdsforvaltningen - Vejle Kommune
Kan du se dig selv i jobbet?
Så send os din ansøgning – vi glæder os rigtig meget til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 27. september 2026.
Samtaler forventes afholdt
Vi holder løbende samtaler og sidste samtaledato er den løbende med sidste samtale d. 29. september 2026.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn.
Ansættelsesdato er hurtigst muligt eller d. 1. november 2026.
Arbejdstiden er fortrinsvis dag, men aftenvagter kan forekomme, weekendarbejde hver 4. weekend.
Har du lyst til at vide mere?
Hvis du gerne vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte distriktsleder Cindie Pedersen på cibpe@vejle.dk eller på 21 12 81 24 eller assisterende leder Simone Pedersen på simmp@vejle.dk eller 20 14 25 36 i tidsrummet 7.30-13.30
Straffeattest
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.