Aktivitetsmedarbejder med livsglæde og et smil på læben søges til Kong Gauers Gård

Har du masser af idéer og lyst til at skabe gode oplevelser for andre? Er du kreativ, nærværende og ikke bange for at gå forrest, når der skal skabes fællesskab, glæde og gode stjernestunder?
Så er det lige dig vi leder efter, som vores nye aktivitetsmedarbejder på Kong Gauers Gård.
Vi søger dig der, har et naturligt glimt i øjet og flair for at være en frontfigur ved vores fælles arrangementer. Du er kreativ og iderig, men vigtigst af alt kan du også føre dine ideer ud i livet.
Du har en naturlig evne til at skabe nærvær og gode relationer og brænder for at være med til at tænde livsglæden og glimtet i øjet hos vores beboere.
Vi forestiller os, at du:
- Er kreativ, engageret og fuld af idéer
- Har lyst til at planlægge, afholde aktiviteter og fælles arrangementer for vores beboer
- Trives med at være frontfigur og gå forrest, når mennesker skal samles om gode oplevelser
- Er nærværende og har blik for den enkelte beboer, deres ønsker og interesser
- Har livsgnist og lyst til at skabe glæde, grin og gode stunder i hverdagen
- Arbejder selvstændigt, tager initiativ og er proaktiv i din tilgang
- Kan skabe aktiviteter, der giver nærvær og mening og styrker fællesskabet
- Har interesse for generationsfællesskaber og kan se værdien i at skabe møder på tværs af generationer
Dine opgaver:
Du får en central rolle i at skabe liv, aktivitet og fællesskab på Kong Gauers Gård.
- Planlægge sjove aktivitet, film eftermiddage, fester, ture eller lign, for vores beboer
- Skabe og afholde fælles arrangementer og hyggelige oplevelser
- Udvikle nye idéer og initiativer, der kan skabe glæde og livsglæde
- Have fokus på aktiviteter, der skaber nærvær og fællesskab
- Være med til at skabe en hverdag, hvor der er plads til spontanitet, grin, fællesskab og gode oplevelser
Om os
Kong Gauers Gård er Danmarks nye generationsfællesskab, hvor ældre og børn mødes til leg og samvær. Vi er et plejecenter og en daginstitution integreret i samme bygning. Plejecentret har 79 lejligheder fordelt på tre længer, med to bo-enheder i hver. Hver bo-enhed har 13 eller 14 beboere og vi rummer både enlige og par. I midten ligger centerbygningen med daginstitution og fælleslokaler. Det er i fælleslokalerne, at socialt samvær, motorisk udfoldelse og kreative sysler udfoldes. Vores aktivitetsmedarbejdere, arbejder med generationsfællesskabet og skaber bro imellem børn og ældre.
Vi har stort fokus på at give vores beboere en dejlig og tryg hverdag. Her bestemmer de selv tempoet og har medindflydelse på.
Vi tilbyder
En spændende og meningsfuld stilling, hvor du får mulighed for at gøre en mærkbar forskel i hverdagen og være med til at skabe gode stunder for vores beboere. Du bliver samtidig en vigtig del af vores generationsfællesskab, hvor du i tæt samarbejde med vores fællesskabskoordinator, Lone, og det øvrige aktivitetsteam er med til at styrke fællesskabet, nærværet og de gode oplevelser.
Det drejer sig om en stilling på 20 timer ugentligt, primært placeret i tidsrummet kl. 9.00–17.00. Da nogle arrangementer kan ligge uden for dette tidsrum, forventer vi, at du er fleksibel, når arrangementer og aktiviteter kalder på det. Du får samtidig mulighed for at sætte dit eget præg på stillingen og bringe dine idéer, din kreativitet og din personlighed i spil. Hos os er en god idé ikke bare noget der bliver liggende på papiret, vi håber du er den som får den til at leve.
Har du glimt i øjet, masser af livsglæde og lyst til at skabe det hos andre?
Så glæder vi os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning hurtigst muligt, og senest d. 11. oktober 2026.
Samtaler forventes afholdt
Vi afholder løbende samtaler.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn.
Stillingen er på 20 timer ugentligt, og primært placeret i tidsrummet kl. 9.00–17.00.
Vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt.
Har du lyst til at vide mere?
Hvis du gerne vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte centerleder Heidi Grønbjerg på heidg@vejle.dk eller på 30 34 86 98.
Straffeattest
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.