start på hovedindhold

Aktivitetsmedarbejder søges til Stensvang - vær med til at skabe fællesskaber, der gør en forskel

Har du blik for mennesker, relationer, og det der skaber lyst til at være med, fællesskab og gode oplevelser?

På Stensvang søger vi en aktivitetsmedarbejder, der vil være med til at skabe et levende aktivitetshus, og meningsfulde fællesskaber, for både beboere på plejecenteret og seniorer fra lokalområdet.

Om jobbet

På Stensvang ser vi ikke aktiviteter som noget, der bare skal fylde en kalender. De skal give mening, vække nysgerrighed, skabe relationer og bidrage til et godt seniorliv. Som aktivitetsmedarbejder, bliver du en del af et lille sted med store ambitioner. Sammen med kolleger, frivillige, beboere og brugere får du en vigtig rolle i at udvikle og gennemføre aktiviteter i aktivitetshuset og på plejecenteret. Nogen skal bygge videre på det, der allerede virker. Andet skal opstå, fordi du får øje på et menneske, en idé eller et samarbejde, der kan blive til noget. Vi arbejder samtidig med "Det gode seniorliv på Stensvang", hvor træning, ernæring, måltider, hverdagsliv og fællesskab i stigende grad tænkes sammen. Derfor skal du have lyst til, at arbejde på tværs og være med, når en aktivitet bliver til et træningsforløb, et spisefællesskab, et kulturelt arrangement, et samarbejde med lokale foreninger, eller noget vi endnu ikke har fundet på. Stillingen er en 1-årig projektstilling på 15 timer om ugen. Arbejdstiden ligger primært i dagtimerne, men enkelte aktiviteter om aftenen eller i weekenden kan forekomme efter aftale.

Vi er åbne over for forskellige faglige baggrunde.

Det vigtigste er, at du:

  • har en naturlig interesse for ældre mennesker og er nysgerrig på, hvad der giver mening for den enkelte
  • kan skabe relationer og fællesskaber - også for mennesker, der ikke selv træder først ind ad døren
  • kan tage initiativ, omsætte idéer til handling og samtidig få andre med
  • arbejder selvstændigt, kan skabe overblik og følger tingene helt til dørs
  • trives i samarbejdet med kolleger på tværs af fagligheder, frivillige, pårørende og lokalsamfund
  • har blik for muligheder frem for faste løsninger og tør prøve noget af, når du kan se, at det giver mening
  • bidrager med nærvær, humor, ro og energi – og har lyst til at være en aktiv del af Stensvangs fællesskab

Om os

Stensvang ligger i Bredsten og består af to mindre huse med 10 beboere i hvert, et orangeri, Café Blicher og et Aktivitetshus, som også bruges af seniorer fra lokalområdet. Vi er et lille plejecenter med en stærk lokal forankring, og nyder godt af et tæt samarbejde med lokale foreninger, og en meget aktiv venneforening, Stensvangs Venner. Vi er forskellige fagligheder samlet om den samme opgave, at skabe gode rammer for et meningsfuldt seniorliv. Lige nu er vi i en spændende udvikling, hvor vi arbejder mere systematisk med at koble aktivitet, funktion, ernæring, gode måltider og fællesskab. Hos os er der kort fra idé til handling. Vi vil gerne lære af det, der sker i praksis, og vi forventer derfor, at du både kan være med til at videreføre det gode og udfordre os, når du ser en bedre mulighed.

Her kan du møde nogle af de skønne medarbejdere på Stensvang og høre dem fortælle om hvordan det er at arbejde her: dette link

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside

På Vejle Kommunes hjemmeside kan du desuden læse om vores personalepolitiske værdier

Vi tilbyder dig:

  • Et job med stor mulighed for at sætte dit eget præg på aktiviteter og fællesskaber
  • Frie rammer under ansvar og en arbejdsplads, hvor der er kort fra idé til handling
  • Et tæt samarbejde med engagerede kolleger, aktive frivillige og et lokalsamfund, der bakker Stensvang op
  • Mulighed for at blive en del af en udvikling, hvor vi prøver nye ting af i praksis og hele tiden spørger: Hvad giver bedst mening for de mennesker, vi er her for?

Ansøgningsfrist

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 30. september 2026.

Samtaler forventes afholdt

Samtaler afholdes den 2. oktober 2026.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn.

Ansættelsesdato er den 1. oktober 2026, eller efter aftale.

Stillingen er på 15 timer

Arbejdstiden ligger primært i dagtimerne, men enkelte aktiviteter om aftenen eller i weekenden, kan forekomme efter aftale.

Har du lyst til at vide mere?

Hvis du gerne vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte centerleder Hans-Michael Aslak på hanma@vejle.dk eller på 29 33 25 63.

Straffeattest

Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu