start på hovedindhold

Lærer til udskolingen og lærer til mellemtrinnet på Kirkebakkeskolen

Vil du have de bedste kollegaer og arbejde med verdens sødeste elever? Vi søger to uddannede lærere, der brænder for udviklingen af elevernes potentialer og talenter og som gerne vil være en del af det dygtige hold på Kirkebakkeskolen. Det er to faste stillinger og vi forventer, at I brænder for at bringe jeres lærerfaglighed i spil sammen med kommende kollegaer.

Om jobbet

Pr. 1. november 2026 søger vi en lærer til vores udskoling, der vil være en del af et fantastisk team, der virkelig prioriterer det gode samarbejde omkring årgangen. Vi søger en lærer, der vil samarbejdet og kan undervise i primært

dansk, tysk og engelsk

. Du bliver en del af team 8, som ligeledes brænder for forpligtende samarbejde om at udvikle eleverne fagligt, socialt og personligt. Da vi også er en skole med fokus på talenter og profilfag, søger vi også gerne dig, der netop har en helt særlig interesse for et område, og som brænder for at undervise i dette.

Ligeledes søger vi en lærer til mellemtrinnet. Her bliver du en del af endnu et fantastisk team på Kirkebakkeskolen, der samarbejder om 3 store klasser på 4. årgang. Vi søger her en lærer, der kan undervise i

musik, idræt, engelsk og/eller dansk. 

Vi forventer af dig

Vi vægter, at du brænder for arbejdet med eleverne og det er dem, vi er her for. Vi vil helst have alle kompetencer i en lærer, men vi er også realistiske og er villige til at strække os langt for den rigtige lærer, som kollegaer, forældre og elever kommer til at holde af. Vi ved, at vi engagerer os i alle nye ansatte med hjælp, støtte, mentorordning mv. Så vi skal bare have den rigtige til stillingen.

Vi lægger vægt på, at du har en inkluderende og anerkendende tilgang i din lærerpraksis, og at du har lyst til at arbejde i tæt fællesskab med de øvrige teammedlemmer – både i fælles forberedelse og ved at dele din praksis. Vi arbejder i professionelle læringsfællesskaber, og det kræver, at alle deltager i teamets udvikling.

Teamet fortæller selv

I team 8 vil vi hinanden – både fagligt og socialt. På de gode dage og på de knap så gode dage. Humor og menneskelighed er bærende elementer i vores team, samtidig med at vi har øje på bolden og på hinanden. Vi har høje ambitioner, som du vil mærke både på elevernes vegne og – ikke mindst – i vores egen faglighed. Vi er et udviklende team, fordi vi er nysgerrige på nye måder at tænke, arbejde og lære på.

Du træder ind i et team med en farverig sammensætning af kompetencer og forskelligheder, som vi ser som en af vores største styrker. Derfor skal du turde bringe din egen faglighed og dine perspektiver i spil – for vi vil også gerne lære af dig.

Vi vægter samarbejde højt. Derfor forventer vi, at du har viljen og lysten til at åbne din egen praksis og være nysgerrig på vores andres. Det gælder ikke mindst i vores fælles forberedelse og i vores co-teaching.

Så hvis du har noget på hjerte, har viljen og lysten til at finde vejen for vores elever sammen med os – og ikke mindst har lyst til at bringe dig selv i spil – så glæder vi os til at byde dig velkommen.

Team 4 lader afdelingslederen tale. Og om teamet siger afdelingslederen, at det er et team som først og fremmest lykkes sammen. Når de skriver venlig hilsen team 4 på alle deres beskeder, så er det fordi, de sparrer med hinanden omkring rigtig meget og de tror på, at løsningen af opgaven med årgangen lykkes bedst, når de står sammen og udnytter hinandens kompetencer. Teamet synes selv, de har humor og det er afdelingslederen tilbøjelig til at give dem ret i langt hen ad vejen. De gør noget ud af have en tydelig faglig retning for deres elever og de lægger vægt på, at der er en social årsplan for hele årgangen, som de sammen følger som team. Der er både erfarne og mindre erfarne kræfter i teamet og de er gode til at dække ind for hinanden og hjælpe hinanden med både stort og småt i hverdagen. Der er altid brød og slik til deres teammøder om onsdagen og de er rigtig gode i forældresamarbejdet.

Vi tilbyder dig

Kirkebakkeskolen er en afdelingsopdelt skole med i alt ca. 780 elever og ca. 80 pædagogiske medarbejdere. En skole hvor vi lover du kan udvikle dig og blive bedre sammen med dine kollegaer. Der er tilknyttet en SFO med ca. 400 børn. Vi arbejder med styrket pædagogisk praksis og har særligt fokus på didaktikken og de mangfoldige læringsmiljøer.

Om os

På Kirkebakkeskolen sigter vi mod stjernerne. Vi er stolte af vores faglighed, og vi værdsætter hårdt arbejde og vedholdenhed. Det er vigtigt, vi gør os umage og står på tæer for at kunne nå helt til toppen. Men samtidig insisterer vi på at have modet til at turde fejle. Det er her, når vi vælger de udfordrende veje, at læreprocessen kører på højeste blus. Når blot vi tør, og det gør vi – sammen - i vores stærke fællesskaber.

Vi ser det som vores fornemste opgave at sende hele mennesker afsted herfra med et boblende overskud, så de kan indgå i nye fællesskaber, sætte kursen mod nye horisonter og gøre en verden af forskel for sig selv og andre. På Kirkebakkeskolen udvikler vi talent sammen.

Vi tror på, at hver elev har et iboende potentiale, der i de rette rammer og læringsprocesser kan udvikles til et talent.

Vi er åbne og nysgerrige, og vi brænder for at finde nye metoder og pædagogikker. I fællesskab bærer vi ansvaret for at støtte hver enkelt elev i at udvikle sine særlige evner og potentialer. Derfor arbejder vi i samskabelse med elever, lærere, pædagoger, forældre og eksterne partnere konstant på at være en skole, hvor vi gør tingene på vores unikke måde og tør gå nye veje for at hjælpe talentet bedst på vej.

Vi er ambitiøse på Kirkebakkeskolen. Vi sætter overliggeren højt inden for den danske folkeskole og arbejder altid med de mest optimale og resultatskabende læringsprincipper.

Vi tør lave fejl! - Det er et bevis på, at vi sammen er i gang med at lære.

Ansøgningsfrist

Send os din ansøgning så vi har den senest torsdag den 24. september 2026. Vi holder samtaler mandag den 28. september 2026 fra kl. 15.00

Har du lyst til at vide mere?

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte skolens kontor på telefon 7681 3920 eller søge information på skolens hjemmeside

www.kirkebakkeskolen.dk

Kontakt desuden gerne skoleleder Henrik Christensen på hhaun@vejle.dk eller 2614 4677 for yderligere dialog om stillingen inden en evt. samtale.

Oplysning om startløn

Ansættelse sker efter overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne, §3 -§ 4. Den forventede løn pr. måned på fuldtid og ekskl. pension er i intervallet 37.365,93 – 43.872 kr. 

Den forventede løn pr. måned på fuldtid og ekskl. pension er i intervallet 37.365,93 – 43.872 kr.

Det bemærkes, at endelig indplacering, herunder overenskomstgrundlag og lønniveau, fastsættes på baggrund af din uddannelse og kvalifikationer og den konkrete tilbudte stilling.

Attester

Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu