start på hovedindhold

Vågen nattevagt med ansvar for rengøring og praktiske opgaver på Børne

Vågen nattevagt med ansvar for rengøring og praktiske opgaver på Børne og Unge Center Vejle Fjord

Er du omsorgsfuld, ansvarsfuld og rolig af natur, og trives du med natarbejde, hvor du samtidig skal udføre lettere rengøringsopgaver og andre praktiske opgaver? Så er der brug for dig som vågen nattevagt på Børne og Unge Center Vejle Fjord.

Om jobbet

Du vil indgå i et fast rul hver anden uge. Arbejdstiden er kl. 23.00–09.00 fra søndag til torsdag samt hver fjerde weekend fredag og lørdag kl. 22.00–07.00. Derudover kommer fællesmøder og interne kurser.

Målgruppen på Børne og Unge Center Vejle Fjord er børn og unge i alderen 4–17 år med forskellige sociale, følelsesmæssige og udviklingsmæssige udfordringer. Det kan blandt andet være tilknytningsforstyrrelser, tidlige omsorgssvigt, angst, ADHD eller udadreagerende adfærd. Mange af børnene og de unge oplever også søvnforstyrrelser som en del af deres samlede mistrivsel.

Som vågen nattevagt møder du ind, når børnene er gået til ro. Din vigtigste opgave er at bidrage til en tryg, stabil og rolig nat ved at støtte de børn og unge, der vågner i løbet af natten. Du medvirker til, at alle får de bedste forudsætninger for en god nattesøvn, og du sikrer, at der er ro og tryghed i afdelingen. Ved behov tilkalder du den sovende nattevagt for at skabe den nødvendige støtte og sikkerhed for både børn og medarbejdere.

Stillingen indeholder desuden en række praktiske opgaver, som bidrager til et rent, ordentligt og hjemligt miljø. Opgaverne omfatter blandt andet oprydning, lettere rengøring, afrydning i køkkener, tøjvask og andre forefaldende opgaver. Du er med til at sikre, at afdelingen fremstår indbydende, velholdt og klar til en ny dag.

Mod slutningen af vagten hjælper du med at skabe en god start på dagen ved at forberede morgenmad og sikre, at huset er klar til at modtage børn og unge i rolige og hyggelige rammer.

Du bliver en del af en engageret medarbejdergruppe med bred faglighed og forskellige kompetencer. Vi værdsætter alle funktioner og ser dem som en vigtig del af den fælles opgave med at skabe de bedst mulige rammer for børn, unge og familier.

På Børne og Unge Center Vejle Fjord arbejder vi for at give udsatte børn og unge en tryg, struktureret og genkendelig hverdag. Vores arbejde bygger på et fælles fagligt fundament med et tydeligt menneskesyn, et stærkt værdigrundlag og en behandlingsfaglig tilgang. Derfor møder børn, unge og familier et miljø, der er anerkendende, inddragende, mentaliseringsbaseret og ressourcefokuseret.

Vi forventer af dig:

  • At du hviler i dig selv
  • At du kan rumme børn med udadreagerende adfærd
  • At du har erfaring med målgruppen og det pædagogiske arbejde
  • At du kan holde dig vågen om natten
  • At du kan arbejde empatisk, struktureret, anerkendende og ansvarlig
  • At du har humor og let til et smil
  • At du er en god og loyal teamplayer
  • At du er fleksibel, stabil og omstillingsparat
  • At du sætter en ære i at skabe gode rammer for vores børn
  • At du har kendskab til dokumentationsarbejde 

Vi tilbyder dig

  • Et job, hvor du arbejder syv nætter i træk og har fri syv dage i træk
  • En velfungerende og engageret arbejdsplads i god udvikling
  • En arbejdsplads med fokus på høj faglighed og udvikling heraf
  • Faglig sparring og en personalegruppe, der støtter og hjælper hinanden
  • Undervisning i grundlæggende pædagogiske principper og konflikthåndtering
  • Høj grad af uddelegering
  • Engagerede kolleger, som forventer medspillende modspil

Om os

Børne og Unge Center Vejle Fjord er et selvejende socialpædagogisk børne og ungehjem for børn og unge i alderen 4–17 år med socioemotionelle vanskeligheder eller hjerneorganiske dysfunktioner.

På Børne og Unge Center Vejle Fjord er der syv døgnafdelinger i Bredballe og Brejning med plads til 37 børn og unge, en intern skole, Solvejskolen, med plads til 42 elever og et Samværshus, som tilbyder støttet eller overvåget samvær mellem anbragte børn og unge og deres forældre. Børne og Unge Center Vejle Fjord tilbyder også ambulant familiebehandling i hjemmet.

Børne og Unge Center Vejle Fjord er en del af KFUM Socialt Arbejde og har driftsoverenskomst med Vejle Kommune.

Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomsten med SL.

Tiltrædelse er hurtigst muligt, dog senest den 1. december.

Stillingen er på 32 timer om ugen som vågen nattevagt.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er onsdag den 21. oktober 2026 kl. 23.59.

Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 26. oktober 2026 fra kl. 12.00.

Samtaler forventes afholdt

Har du lyst til at vide mere?

Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Jesper Kiim på telefon 21 43 22 50 eller afdelingsleder for administrationen Casper Holm Christensen på telefon 24 78 58 64.

Læs mere om Børne og Unge Center Vejle Fjord og vores fælles faglige fundament på www.bucvf.vejle.dk.

Attester

Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu