Ejendomsservicetekniker/Håndværker søges til teknisk service team

Er du vores nye servicemindede håndværker? Kan du løse mange forskelligartede opgaver inde og ude, og ser du muligheder frem for begrænsninger?
Om jobbet
Vi søger en ejendomsservicetekniker eller håndværker med bred erfaring, som har lyst til at blive en del af vores team. Du må gerne have kendskab til el, elektroniske låsesystemer, telefon-systemer mm. Teamets kerneopgave er indvendig og udvendig vedligeholdelse af 3 centre, Seniorcenter Gulkrog, Plejecenter Holmegården og Plejecenter Bakkegården. Som ny kollega i teamet skal du med din faglighed være med til, at sikre den gode kvalitet i løsningen af din kerneopgave. Et smil – en snak og et fløjt er dét vi og alle vores beboere, børn og borgere forventer af dig samtidig med, at du løser dine opgaver. Dit primære arbejds- og mødested bliver Seniorcenter Gulkrog. Vi samarbejder med ejendomsadministrationen om vedligehold og drift af ældre- og plejeboliger.
Dine primære opgaver vil blive drift- og vedligehold af bygninger og de dertilhørende tekniske installationer. Vedligehold af grønne områder og et bæredygtigt perspektiv ind i din opgaveløsning forventes. Derudover skal du stå for syn og fremvisning af lejligheder. Du skal kunne udføre reparationer og være praktisk anlagt. Der er vinterordning og dispositionstillæg for tilkald udover normal planlagt arbejdstid, hvorfor det selvfølgelig forventes, at du er fleksibel.
Hvem er vi
3 centre, Seniorcenter Gulkrog, Plejecenter Holmegården og Plejecenter Bakkegården. I alt 160 almene plejeboliger med tilhørende centerfaciliteter, café, dagcenter, aktivitet, svømmesal akutaflastning og hjemmeplejedistrikter med biler. Ejendommene er beliggende centralt i Vejle Midtby, dog ikke længere væk end 10 minutter til motorvejen – hvilket gør det let, skulle du komme længere væk fra. Gåafstand til Vejle Banegård. Ikke mindst lige så vigtigt – er vi supergode til at fejre stort som småt.
Vi forestiller os, at du:
- Har en håndværksmæssig uddannelse, gerne ejendomsservicetekniker
- Har erfaring med bygningsdrift, herunder varetagelse af flyttesyn
- Har kendskab til ABA-anlæg, elektroniske låse, nødkald mm, eller er villig til at lære det
- Har svømmebadsteknik kursus, eller kendskab hertil
- Har en positiv tilgang til opgaveløsningen og til teamsamarbejde
- Kan trives med mange forskellige opgaver, ude og inde
- Har et godt humør, er imødekommende af natur, og kan samarbejde med mange forskellige mennesketyper
- Anvender IT og andre tekniske værktøjer på et fornuftigt plan
- Har kørekort til personbil
Vi tilbyder:
- En god arbejdsplads med mange spændende og varierende arbejdsopgaver
- Gode kolleger med en uhøjtidelig omgangstone
- En arbejdsplads med plads til forskellighed
- En arbejdsplads med godt humør
- Et spændende job med gode muligheder
- Mulighed for efteruddannelse
Vi lægger især vægt på, at du:
- Er imødekommende over for medarbejdere, borgere, og samarbejdspartnere
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig være en holdspiller
- Tager ansvar og følger opgaverne til dørs
- Ikke er bange for at tage fat
- Bidrager til den gode stemning i teamet
Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 25. oktober 2026.
Samtaler forventes afholdt
Vi holder løbende samtaler og sidste samtaledato er den 28. oktober 2026.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn.
Ansættelsesdato er den 1. december 2026 eller efter aftale.
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt.
Har du lyst til at vide mere?
Hvis du gerne vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte leder af teknisk service Jacob Rossen Tranberg på jactr@vejle.dk eller på 21 12 83 18.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Straffeattest
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.