start på hovedindhold

Vejle Midtbyskole – pædagoger med specialpædagogisk viden til Indskoling og SFO

Vejle Midtbyskole søger pædagoger, der er verdensmester i specialpædagogik Vil du være med til at skabe positive skoleoplevelser og understøtte følelsesmæssig regulering hos børn i Indskolingen? Vi søger en dedikeret og erfaren pædagog til vores special indskoling. En pædagog der brænder for at arbejde med mentaliserende kommunikation og “low arousal-metoder".

Om jobbet

Er du den pædagog, der kan skabe gode oplevelser og rammer, både alene og med de team du samarbejder med, til gavn for børnene?

Som pædagog hos os vil du få en central rolle i arbejdet med børn i vores specialtilbud i indskolingen, hvor du med din faglige viden og pædagogiske erfaring vil være med til at skabe trygge og udviklende rammer. Dit arbejde vil fokusere på at støtte børn i deres sensoriske og følelsesmæssige udvikling, hvor du bl.a. ved hjælp af mentaliserende kommunikation skaber positive oplevelser, der kan styrke deres relationer og trivsel ind i fællesskaber. Du vil guide og vejlede dem i overgange både i skoletiden og til SFO’en.

Du har viden og erfaring eller lyst til at udvikle dig inden for følgende områder

  • entaliserende kommunikation: Du vil arbejde med at forstå og spejle børns følelser og tanker, med det formål at fremme en gensidig forståelse og skabe tryghed i relationen.
  • Low arousal-metoder: Du vil anvende low arousal som pædagogisk tilgang til at understøtte børns følelsesmæssige regulering, og dermed hjælpe dem med at håndtere stress og konflikter på en hensigtsmæssig måde.
  • Skabelse af positive skoleoplevelser: Gennem bevidst og tilstedeværende nærvær vil du arbejde på at skabe situationer, hvor børn føler sig set, hørt og forstået.
  • Samarbejde og udvikling: Du vil indgå i tæt samarbejde med kolleger, forældre og andre fagprofessionelle for at sikre en helhedsorienteret indsats, der understøtter det enkelte barns udvikling og trivsel.
  • Sensorisk udvikling: Du vil gennem legende læring, sanseintegration og lign. støtte elevernes sensoriske udvikling til gavn for deres trivsel.
  • Kreative aktiviteter: Du vil gennem krop og bevægelse eller musik, teater/rollespil give eleverne en mulighed for at lykkes med.
  • Stillingen har en kombineret tilstedeværelse i skoletiden samt SFOen om eftermiddagen, samt skoleferier. Vi vægter den gode overgang og sammenhæng. Arbejdstiden vil blive placeret i tidsrummet 6.30 – 17.

Vi vilv gerne tilbyde vores kommende kollega

  • En skole med fart over feltet, hvor grin og latter er vigtigt i vores arbejdsmiljø.
  • Et spændende og meningsfuldt arbejde, hvor du gør en forskel i børns liv.
  • En mangfoldig elevgruppe, der har høje forventninger til personalet.
  • Et miljø hvor vi ved, at du også er en person udenfor arbejdet, og vægter derfor det hele menneske.
  • En skole, der både har en almen og specialafdeling med årgange fra 0.-9. fordelt på to matrikler, hvor børnene i skolefritidsordningen pt er integreret, men hvor vi arbejder med at etablere Pusterummet for de elever, der har brug for mindre rammer.
  • Fagligt stærke og engagerede kollegaer, der arbejder målrettet for at skabe de bedste betingelser for børns og unges udvikling.
  • En arbejdsplads, der værdsætter åbenhed, samarbejde og en positiv tilgang til udfordringer.
  • Løbende sparring med skolens ressourcepersoner
  • En SFO der samarbejder musik og kulturinstitutioner – f.eks. projektet Rabalder.

Vores kommende kollega har følgende personlige egenskaber og kvalifikationer

Vi vægter mennesket højt, men selvfølgelig også din faglighed, derfor ser vi gerne, at du er nysgerrig på din egen praksis indenfor pædagogik og didaktik. Vi ser dig som en person, der er reflekterende, smilende og inkluderende i tanker og handlinger. Er indstillet på, at stillingen kræver løbende sparring - både som modtagende og givende.

Foruden ovenstående vil vi gerne have

  • Du har uddannelsesbevis som pædagog.
  • Du ser forældre som en vigtig ressource, er god til at samarbejde med forældre, og evner at møde dem dér, hvor de er - uanset baggrund og forudsætninger.
  • Du har interesse for og faglig erfaring med sam-regulering gennem nærvær og kommunikation (low arousal) og kan aktivt understøtte udvikling af selvregulering af følelser og adfærd fx gennem daglig struktur, aktiviteter og lege.
  • Du har gennemslagskraft, er tydelig og rammesættende samtidig med, at du giver tryghed og nærvær.

Matcher du jobbet, så fortæl os i din ansøgning, hvad der motiverer dig til at søge stillingen.

Vejle Midtbyskole

Vi er en skole som løfter eleverne fagligt og socialt igennem et stærkt fællesskab, samarbejde på tværs af forældre, eksterne og interne samarbejdspartnere og skolerne i Vejle Kommune.

Vi udfordrer traditionelle antagelser til en mere legende tilgang med mangfoldige læringsmiljøer, så vi løfter alle børn fagligt og trivselsmæssigt. Du skal kunne se dig selv i et miljø, hvor der er højt til loftet, hvor ledelse og medarbejdere er i tæt dialog om nye tiltag og utraditionelle måder at lave skole på. Vi er fælles om at bære ansvaret for vores børns udvikling, derfor tør vi at lave fejl. Vi udvikler os derved løbende og kan derfra skabe en større læringsproces for både medarbejdere og børn – fællesskabet lærer sammen!

Vi er en folkeskole beliggende midt i Vejle. Skolen er fordelt på to afdelinger. En afdeling er 0. til 6. klasse og en afdeling for 7. til 9. klasse med en specialafdeling på hver matrikel.

Vores specialtilbud er et tilbud 1 for elever med ADHD, autisme, generelle indlæringsvanskeligheder samt følelsesregulering.

Vi er i runde tal 550 elever og 100 ansatte.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår vil være efter overenskomst og lokal løn. Der er tale om en faststilling på 33 til 35 timer med forventet tiltrædelse hurtigst muligt og senest 1. december 2026.

Ansættelse sker efter overenskomst for pædagoger ved daginstitutioner, skolefritidsordninger, klubber mv, §§4-9. Den forventede startløn på fuldtid og ekskl. pension er 34.409 kr. / ligger i intervallet 34.409 til 40.089 kr. afhængig af anciennitet. Det bemærkes, at endelig indplacering, herunder overenskomstgrundlag og lønniveau, fastsættes på baggrund af din uddannelse og kvalifikationer og den konkrete tilbudte stilling.

Ansøgningsfrist

Vi har ansøgningsfrist den 22. oktober 2026 og forventer at holde ansættelsessamtale tirsdag den 27.  oktober 2026 efter kl. 13.00.

Har du lyst til at vide mere?

Så kontakt afdelingsleder Heine Hansen på tlf. 2332 0610. Aftal gerne et forbesøg

Attester

Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu