Om otte måneder kan de første museumsgæster besøge Egtvedpigens Verden. Det fejrer vi med et første spadestik 12. maj kl. 15.30 på Egtved Holt, hvor alle er velkomne.

For 3500 år siden blev Egtvedpigen stedt til hvile. Men snart kan museumsgæster, vandrere og lokale genopleve hende i et nyt oplevelsescenter, Egtvedpigens Verden.

Gjørtz Andersen Arkitekter, NIRAS og Urbanlab nordic har arbejdet på centret siden august, og nu er tiden kommet for et første spadestik.

Det holdes 12. maj kl. 15.30, hvor programmet byder på:

  • Velkomst

  • Taler ved Formand for Kultur- og Idrætsudvalget Dan Arnløv Jørgensen og Formand for Klima-, Natur- og Miljøudvalget Søren Peschardt

  • Kaffe, kage og sodavand

Med det første spadestik fejrer vi Egtvedpigens Verden, hvor gæster vil kunne fordybe sig i oplevelser, formidling og leg i landskabet fra december 2025.

Egtvedpigens Verden har modtaget støtte fra Nordea-fonden, og det er en del af Hærvejsprojektet i Vejle Kommune, som fonden har bevilliget i alt 45 mio. kr. til.

Alle er velkomne til første spadestik. Tilmelding er ikke nødvendig.

På billedet ses en visualisering af Egtvedpigens Verden ved gravhøjen i Egtved. Centret ligger naturskønt.
Sidst opdateret: