UngeCafé Universet i Foreningernes Hus - for dig mellem 15 - 25 år
Her får du mulighed for at udfordre dig selv socialt i et trygt fællesskab, hvor du kan være dig selv – uanset om du er til anime, metal, filosofi, film, debatter eller noget helt andet. Vi hygger, snakker, spiller brætspil, laver mad sammen, går til arrangementer og meget mere.
- Hver onsdag
- Kl. 14:00 - 17:30
Kom og være med i et trygt fællesskab med plads til alle
Hør Pernille og Martin fortælle om UngeCafé Universet
Leder du efter et sted, hvor du kan møde andre unge, være dig selv og blive en del af et fællesskab?I UngeCafé Universet er der plads til dig, uanset om du har lyst til at være aktiv, kreativ, snakke med andre eller bare slappe af. Det vigtigste er ikke, hvad vi laver, men at vi gør det sammen.
Mange af de unge, der kommer i caféen, beskriver stedet som et pusterum. Et sted, hvor man kan sænke skuldrene, møde andre unge og være en del af et fællesskab i sit eget tempo.
Se hvad vi skal lave
Aktivitetskalender
Se lidt af de aktiviteter vi laver her
Mød Simon - én af dem, du møder i caféen
Det kan være svært at træde ind i et nyt fællesskab alene. Derfor gør vi os umage for at tage godt imod dig som ny og hjælpe dig med at finde dig til rette. Du behøver ikke kende nogen på forhånd, og du bestemmer selv, hvor meget du vil deltage. Flere unge fortæller, at de oplever tryghed ved at møde andre, som også kender til følelsen af at være ny eller have brug for lidt ekstra tid til at finde sin plads i et fællesskab.
